Gratis

I offermosen (5.- 6. klasse)

Elever i jernalderdragter  - Ofring af pigehår

Beskrivelse

Utallige fund i Danmark fra Jernalderen vidner om, at der er blevet givet offergaver til guderne i moser og søer forskellige steder i landet. At stå sig godt med guderne kunne være et spørgsmål om liv eller død og derfor var det vigtigt at kunne ofre det rigtige på det rigtige tidspunkt.
I dette forløb lærer eleverne at skelne mellem forskellige kilder – fx artefakter (de håndgribelige) – og andre kilder, som kan være mere usikre.
Eleverne skal gennemføre et rollespil – en offerceremoni – hvor de opnår en forståelse for og gerne skal må få en historisk empati for jernaldermenneskets afhængighedsforhold til guderne og deres velvilje.

Forberedelsen er vigtig og skal nøje følges:

  • Et velegnet træ, som kan signalere stor manddomskraft, fældes i skoven og ristes med drengenes runer
  • Der hugges ”vejskilte”, såkaldte laer, som skal vise vej til mosen
  • Gårdens dyr må naturligvis også røgtes
  • Pigerne slentrer jernalderbånd, sætter smukke frisurer på hinanden og samler hvide sten mm. - alt sammen til gudernes ære
  • Alle former deres egen lille lergris, som skal bringe personlige fremtidsønsker til guderne, når den ofres i mosen
  • Festmåltidet – stegt svinekød – forberedes
  • Under høje råb, trut i horn og taktfaste klap drager eleverne i procession til offermosen, som er placeret dybt inde i skoven i respektfuld afstand til menneskelivets hverdag. Her under Odins skarpe, enøjede blik skænker de deres gaver og tager varsler for fremtiden ved de kastede runers hjælp.
  • Vel tilbage i landsbyen drikkes guderne til i (børne)mjød
  • Dagens sluttes af med det stegte svin, og der dystes i forskellige discipliner som fx bueskydning.

Hør mere om Jernalderlandsbyens tilbud i filmen nedenfor. Filmen er udelukkende tiltænkt lærerne, som forberedelse til forløbet, da den indeholder didaktiske overvejelser. 

For de elever, som har et særligt behov for forudsigelighed, har vi udarbejdet et materiale, der gennemgår forløbet i billeder. Materialet findes nederst på denne side. 

Forberedelse

Et indblik i jernaldermenneskets livsbetingelser er nødvendigt forud for dette forløb. Der er mulighed for at overnatte i shelters ved Jernalderlandsbyen, og dermed kan man gennemføre to forløb og opleve både jernaldermenneskets dagligdag og en offerceremoni.

Som en del af rollespillet får hver elev tildelt et jernaldernavn. Navnene har alle en betydning, som fortæller lidt om bærerens personlighed. Udfyld venligst listerne med drengenavne (pdf) og pigenavne (pdf) og medbring disse.

Følgende madvarer skal medbringes:

  • Svinekød til stegning over bål (stegeben eller svinekam)
  • Evt. kyllingefilet til ikke-svine-spisere
  • Grovflutes
  • En lille flaske koncentreret hyldeblomstsaft
  • 2 liter æblejuice
  • 1 stor flaske danskvand med brus

Eleverne har brug for praktisk påklædning samt en lille ”rejsemadpakke” (10’er madpakke) + drikke.

Ideer til et større tværfagligt arbejde kan findes i:

  • Storyline i jernalderlandsbyen
  • Arbejdsplan til projektorienteret undervisning 
  • Opstartshistorie
  • Øjebliksbilleder 
  • Nøglespørgsmål 

Se billeder mm. fra udgravningen, som danner baggrund for jernalderbyggeriet.

  • Arkæologisk udgravning af Vestergård 
  • Flyfoto og kort 
  • Vestergårds udgravning 
Efterbehandling

Samtale, skriftlig beretning, drama, hørespil, tekster til fotos osv.

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Historie
Efter 6. klasse

Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

Historiske scenarier: Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden.

Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarie

Kristendom
Efter 6. klasse

Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.

Livsfilosofi: Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning.

Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers betydning for grundlæggende tilværelsesspørgsmål.

Trosvalg og tilværelsestydning: Eleven kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menneskers handlinger og tydning af tilværelsen.

Eleven har viden om forudsætninger for trosvalg og tydning af tilværelsen

Håndværk og design
Efter 6. klasse

Håndværk og forarbejdning: Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer, håndværk og redskaber.

Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber.

Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber.

Håndværk – materialer: Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

Materialeforarbejdning: Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion.

Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

OBS: Målgruppen for denne film er lærere og pædagoger. Den er ikke tiltænkt at vise eleverne.

Sted
Guldager Jernalderlandsby, MYRTHUE
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Undervisningsmateriale

Storyline i jernalderlandsbyen

Pigenavne til jernalder

Drengenavne jernalder

Arbejdsplan til projektorienteret undervisning

Nøglespørgsmål

Opstartshistorie

Øjebliksbilleder

Arkæologisk udgravning af Vestergaard

Flyfoto

Vestergaards udgravning

Billedlig gennemgang af jernalderforløb - til elever med særligt behov for forudsigelighed

Billedlig gennemgang af jernalderforløb - noter til læreren

Tilmelding

Ring eller mail til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tilmelding
Tlf.nr. 7616 8100