Ribe VikingeCenter

Præsentation

Ribe VikingeCenter er et historisk oplevelsescenter med rekonstruktioner og levendegørelse af det allerældste Ribe år 710 til år 980.

Tag på en rejse 1300 år tilbage i tiden og mød bl.a. husfruen, trællen, krigeren, falkoneren, træsmeden, sølvsmeden, trællekræmmeren, vølven, storbonden og alle gårdens dyr i vikingernes Ripa.

Vi tilbyder en række forløb både i og udenfor vores sæson. Alle undervisningsforløbene er konstrueret omkring temaer, der inddrager eleverne i et samspil mellem fortid og nutid. Den enkelte elev udfordres til at udvikle indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og sådan skabe sin egen forståelse af og holdning til egen og andres kultur.

Entré

Ribe VikingeCenter er en del af Esbjerg kommunale Skoletjenestes tilbud. Partnerskabsaftalen betyder, at vi kan tilbyde gratis undervisningsforløb til klasser fra Esbjerg Kommunes folkeskoler. Der er dog en begrænset kapacitet, så book i god tid!

Tilbud fra Ribe VikingeCenter

Grundskole

Ungdomsuddannelse