Grundskole

Et Trælleliv (2 timer)

Trællene bliver ført til Tinghuset

Beskrivelse

Rige vikinger havde råd til at købe en træl eller to. Men hvem var trællene, og hvad lavede de?

Slaveri bliver ofte forbundet med trekantshandlen i 1600-tallet. Men i vikingetiden var slaveri vidt udbredt og en naturlig del af hverdagen. Slaverne blev blot kaldt for trælle. De var uden rettigheder og blev betragtet på lige fod med kvæg og grise. De var dog en værdifuld handelsvarer og højt værdsat i den daglige husholdning til at lave alt det trælse arbejde.

I dette forløb bliver eleverne forvandlet til trælle, med trælleklæder og trællenavne, der netop er ankommet til husfruens bolig. Der er hårdt brug for deres arbejdskraft, og de bliver straks sat i gang med fysisk krævende, trælse arbejdsopgaver i husholdningen, marken og på gården. Under arbejdet kommer eleverne til at forholde sig til, hvordan det var at være nederst i samfundshierarkiet, og reflektere over nutidens samfundsorden. Forløbet slutter med let fodring af trællene og historien om Rigs Vandring, der forklarer samfundsordenen i vikingetidens Danmark.

Forberedelse

Forbered eleverne på besøget på Ribe VikingeCenter 

  • HUSK praktisk og varmt tøj, da forløbet foregår udendørs eller i uopvarmede vikingehuse 
  • Nævn for eleverne, at de skal passe godt på tingene samt behandle mennesker og dyr med omsorg og respekt.  
  • Mobiltelefoner skal indstilles til lydløs og blive i taskerne under forløbet. 
  • Fortæl eleverne, at de vil få tildelt en rolle og indgå i et rollespil.  Hvad vil det sige at spille en rolle? Hvorfor er det en god idé? Snak om, at den rolle, som eleverne skal spille, er en barsk rolle, fordi trælle var nederst i samfundshierarkiet. Gør også eleverne opmærk som på, at rollen bliver spændende og lærerig at prøve.

Formål

  • At eleverne oplever en undervisningsform med højt læringspotentiale, hvor alle kan være med. 
  • At eleverne får en god fælles klasseoplevelse. 
  • At eleverne får redskaber til at kunne sammenligne vikingernes livsvilkår med moderne livsvilkår. 
  • At eleverne reflekterer over, hvordan det må være at leve et liv med undertrykkelse og uden indflydelse på eget liv. 
  • At eleverne kan drage paralleller til nutidens undertrykkelsesformer som f.eks. mobning. 
  • At give eleverne mulighed for at spille en rolle og være en anden end sig selv.

Praktisk information

Sted
Ribe VikingeCenter
Roagervej 129
6760
Skjul detaljer

Ribe VikingeCenter 

Roagervej 129

DK 6760 Ribe

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Dansk
Historie
Pris
1500 kr. pr. gruppe
Inklusiv moms
Antal
Maks. én klasse
Periode
14.03.2025 - 19.10.2025
Skjul detaljer

Folkeskoler i Esbjerg Kommune:

  • Gratis

Alle andre skoler:

  • Entré pr. barn 3-13 år DKK 60
  • Entré pr. voksen fra 14 år DKK 125
  • Undervisningsforløb kr. 1.500 for gruppen

Ved køb af dette forløb får de to første voksne fra institutionen gratis entré

Periode, folkeskoler i Esbjerg Kommune: I marts og april, kan forløbet bookes alle hverdage. I maj-oktober, mandage og fredage

Periode, alle andre skoler: I marts-oktober, alle hverdage

Varighed
2 timer
Skjul detaljer

Efter endt forløb er gruppen meget velkommen til at blive og opleve Ribe VikingeCenter på egen hånd. 

Emneområde
Kulturhistorie og tro
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG
SDG
SDG

Forløbsbeskrivelse til Et Trælleliv (2 timer)

Læs mere om forløbets indhold her 

Tilmelding

1500 kr. pr. gruppe
Inklusiv moms

Folkeskoler i Esbjerg Kommune:

  • Gratis

Alle andre skoler:

  • Entré pr. barn 3-13 år DKK 60
  • Entré pr. voksen fra 14 år DKK 125
  • Undervisningsforløb kr. 1.500 for gruppen

Hvis I har spørgsmål til forløbet, er I velkomne til at kontakte os på tel. 75 411 611 eller skrive til booking@ribevikingecenter.dk

Hvis I ønsker at bestille forløbet, beder vi jer benytte bookingformular på forløbets hjemmeside: https://www.ribevikingecenter.dk/undervisningsforl%C3%B8b/et-traelleliv-2-timer 

Tlf.: 75 411 611