Grundskole

Spillet om magten

Lovsiger og elever i Langhuset

Beskrivelse

Hvordan laver man en aftale, hvad kræves det at besidde magten, og hvem har muligheden for at stille sig i spidsen?

I dette forløb spiller vi om magten, og eleverne får indsigt i, hvem der havde magten i vikingetidens samfund, hvordan den udspillede sig, og om der er noget af det, der går igen i dag.

Forløbet begynder med en rundvisning, hvor eleverne bl.a. hører om vikingetidens hierarki, magt- og samfundsstruktur. Derefter inddeles eleverne i tre slægter, der alle skal gøre sig fortjent til at overtage magten i Ripa. Det kræver flere ting, f.eks. viden om loven og at kunne afsige retfærdige domme, at man er god til idrætterne, og at man står sammen i slægten. Man skal også tænke og handle taktisk og forstå at skabe alliancer og aftaler med andre - og måske kende det rette tidspunkt til at løbe fra dem igen.

Spillet slutter med, at magten er blevet fordelt, og der (forhåbentligt) er ro i Ripa. Herefter reflekterer vi over hvilke ligheder og forskelle der er med nutidens magtstrukturer.

Forberedelse

  • Tal med eleverne om, at de skal deltage i et rollespil om samarbejde.
  • Inddel eleverne i tre lige store grupper inden besøget. Hver gruppe skal fungere socialt og bestå af begge køn.
  • Medbring praktisk tøj og fodtøj alt efter vejret. Forløbet foregår udendørs eller i uopvarmede vikingehuse.

Formål

Målet med dette undervisningsmateriale er at give eleverne:

  • Et indblik i vikingetidens hierarki, samfunds- og magtstruktur samt anledning til at perspektivere oplevelsen i forhold til nutiden.
  • Anledning til at forholde sig til kulturgeografiske processer, der danner grundlag for menneskers levevilkår.
  • Læring om deres egen styrke og formåen, og at de ser sig selv og andre med nye øjne.
  • Plads i et nyttigt fællesskab, hvor samarbejde, samvær og venlighed er ønsket og påkrævet.

Praktisk information

Sted
Ribe VikingeCenter
Roagervej 129, Øster Vedsted Mark
6760 Ribe
Skjul detaljer

Ribe VikingeCenter 

Roagervej 129

DK 6760 Ribe

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Dansk
Historie
Idræt
Samfundsfag
Pris
1650 kr. pr. klasse
Inklusiv moms
Antal
Maks. én klasse eller 20 elever + lærere
Periode
14.03.2025 - 19.10.2025
Skjul detaljer

Folkeskoler i Esbjerg Kommune:

  • Gratis

Alle andre skoler:

  • Entré pr. barn 3-13 år DKK 60
  • Entré pr. voksen fra 14 år DKK 125
  • Undervisningsforløb kr. 1.650 for gruppen

Ved køb af dette forløb får de to første voksne fra institutionen gratis entré!

 

Folkeskoler i Esbjerg Kommune: I marts og april kan forløbet bookes alle hverdage. I maj-oktober kan forløbet bookes mandage og fredage

Alle andre skoler: I marts-oktober, alle hverdage

Varighed
2.15 timer
Skjul detaljer

Forløbet tager 2 timer og 15 min med formidler. Efter endt forløb er klassen meget velkommen til at blive på Ribe VikingeCenter og opleve centret på egen hånd.

Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Idræt og bevægelse
Kulturhistorie og tro
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG
SDG
SDG

Tilmelding

1650 kr. pr. klasse
Inklusiv moms

Folkeskoler i Esbjerg Kommune:

  • Gratis

Alle andre skoler:

  • Entré pr. barn 3-13 år DKK 60
  • Entré pr. voksen fra 14 år DKK 125
  • Undervisningsforløb kr. 1.650 for gruppen

Booking: Benyt venligst bookingformularen nederst på denne side: https://www.ribevikingecenter.dk/undervisningsforl%C3%B8b/spillet-om-magten