Gratis

Mus (0.- 2. klasse)

Foto af dværgmus på græsmark

Beskrivelse

Musen er et eftertragtet byttedyr, og det præger dens levevis. Rødmusen, der i fangenskab kan blive 3 år, lever i gennemsnit kun 2½ måned i naturen, inden den bliver ædt. 

Denne dag i naturskolen vil vi dykke ned i musens farefulde liv. Inden I kommer, sætter naturvejlederne musefælder op, så vi forhåbentlig kan iagttage nogle vilde mus på dagen. Guldager Naturskole har også tamme husmus, som vi skal gøre rent ved, så eleverne forstår, hvad en mus kræver for at føle sig godt tilpas. Efter at have set filmen De små vilde skal eleverne i grupper bygge deres egen museby udenfor. Efterfølgende formidler de byerne for hinanden og redegør for deres tanker. 

Undervejs bliver der tid til at tegne – og dermed iagttage, røre, stille spørgsmål og undre sig over – en levende mus. 

Forberedelse

I må gerne  have set filmen De små vilde inden I kommer, så vi kan arbejde mere koncentreret med at bygge en museby på dagen. 

I kan også læse "lidt om mange mus" på Skoven i Skolen, så eleverne har en idé om diversiteten indenfor gnavergruppen.

Efterbehandling

I kan arbejde med billedkunst og lave mus af forskellige materialer. Vi har mange ideer, opgaver og litteraturhenvisninger om mus, som vi kan sende til jer, så I kan arbejde videre på skolen. Det kan give anledning til både højtlæsning og læsning på egen hånd.

Eleverne kan også lave deres egen musefagbog med tegninger og tekst.

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Natur/teknologi

Efter 2. klassetrin

Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

  • Organismer

Billedkunst
Efter 3. klassetrin

Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

  • Tegning og grafik

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Guldager Naturskole, MYRTHUE
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100