Gratis

Intro til FN's Verdensmål på Myrthuegård

Beskrivelse

Hvad er FN’s Verdensmål, hvorfor er de skabt og hvordan kan man som ung selv bidrage til målene? De spørgsmål vil være udgangspunkt for en dag, hvor verdensmålene omsættes til praksis på Myrthuegård. Gennem forskellige sjove, seriøse og varierende aktiviteter vil eleverne få kendskab til alle mål, viden om udvalgte mål og arbejde praktisk med enkelte af de 17 verdensmål.

Besøget er tænkt som en introduktion og optakt til videre arbejde med verdensmålene på skolen. Eleverne får til opgave at udfylde en kontrakt, hvori de forpligter sig til at engagere sig i et eller flere verdensmål efter eget valg. Den efterfølgende undervisning kan tilrettelægges eksempelvis som emneuge, fordybelsesdage eller samfundsfagsundervisning.

FN's Verdensmål vil præge den bæredygtige udvikling både lokalt og globalt frem mod 2030. Dermed vil målene også have en stor betydning for danske skoleelevers opvækst og ungdom. Dette besøg vil hjælpe med at konkretisere målene for både elever og lærere.  

Forberedelse

Inden forløbet på Myrthuegård anbefaler vi at eleverne har set en af introduktionsfilmene om FN's Verdensmål. 

Lad også gerne eleverne høre podcasten "Mens vi venter på, verden går under" (afsnit 1:6).

Bemærk: Store dele af besøget foregår udenfor, så husk derfor praktisk tøj og sko. 

Efterbehandling

Tag afsæt i elevernes udfyldte kontrakter i den efterfølgende undervisning. Kontrakten finder du i rubrikken Undervisningsmaterialer nedenfor.

Dyk gerne ned i et eller flere udvalgte verdensmål i undervisningen.

Overvej gerne at deltage i et af de øvrige formidlingstilbud, der beskæftiger sig med verdensmål. 

Mål

Verdensmål 4.7: 
Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

I forbindelse med forløbet berøres udvalgte kompetencemål for flere fag. Alt efter elevernes valg og jeres faglige opfølgning vil I kunne inddrage yderligere mål. 

MYRTHUEs læringstilbud og læringsrum benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Myrthuegård, MYRTHUE
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Undervisningsmateriale

Elevkontrakt

Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring. 

Tlf.nr. 7616 8100