Gratis

Lille vaskedag

Foto af gammelt vaskebræt

Beskrivelse

Vasketøjet har hobet sig op hos Snedker Kesse og Kjerstine og de har brug for hjælp. Men hvordan vaskede man, før den elektriske vaskemaskine kom til? Efter fælles opstart skal der tændes op i komfuret, kløves brænde og hentes vand ved åen i træspande. Derefter skal tøjet vaskes med vaskebrædder, skylles, vrides og hænges til tørre med gammeldags tøjklemmer. Undervejs er der også tid til en pause med gamle lege.

Tiden er ca. 1890.

Forberedelse

Lad eleverne interviewe deres bedstemødre om, hvordan de vaskede tøj, da de var børn.

Øv jer på sangen: Så går vi rundt om en enebærbusk.

Læs eventuelt ”Kan du huske storvasken?” af Ingrid Houlind.

Efterbehandling

Lad eleverne lave en tegneserie af de forskellige opgaver trin for trin i forbindelse med storvasken. Det kan gøres helt enkelt ved at eleverne folder et A4 ark i seks dele. Eleverne har nu seks rum til at tegne vaskeprocessen i. Hæng dem op på klassen eller gangen, så andre kan nyde dem.

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Historie

Efter 4. klasse

Kronologi og sammenhæng: Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv

  • Familie og fællesskaber
  • Livsgrundlag og produktion

Historiebrug: Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie

  • Historiske scenarier

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Skoletjenesten på Quedens Gaard, MYRTHUE og Sydvestjyske Museer
Sortebrødregade 5
6760 Ribe
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100