Gratis

Spredning af frø og frugter

Foto af frugt fra hyben

Beskrivelse

I dette forløb kigger vi på planternes evne til at sprede deres frø. Forløbet foregår primært ude, men vi starter inde med at tage udgangspunkt i elevernes forhåndsviden, give dem ny viden og udlevere undersøgelsesark.

Eleverne skal dernæst på jagt efter frø og frugter ude. Når de har fundet forskellige slags, bytter de med et andet par, og så sorterer de efter, hvordan de tror, frøene bliver spredt. De  afrunder øvelsen med at formidle deres sortering til resten af klassen.

Nogle gange tager vi frø med tilbage til naturskolen og kigger på dem i stereolup. Vi kan også eksperimentere med frø og deres evne til at flyve, og vi har forskellige aktiviteter knyttet til frøspredning. Kort fortalt tilpasser vi forløbet det enkelte klassetrin.

Forberedelse

I kan naturligvis samle frø før og efter besøget som optakt/inspiration eller som evaluering af forløbet.

I kan også læse om spredning af frø og frugter på Skoven i Skolen eller om planters formering på Clio Online (bemærk: kræver brugerlogin).

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Natur/teknologi

Efter 2. klasse

Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

  • Organismer

Efter 4. klasse

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

  • Undersøgelser i naturfag
  • Naturen lokalt og globalt

Efter 6. klasse

Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

  • Undersøgelser i naturfag
  • Organismer

Biologi

Efter 9. klasse

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

  • Undersøgelser i naturfag
  • Økosystemer

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Guldager Naturskole, MYRTHUE
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100