Reformationen - hands on (5.-6. klasse)

Beskrivelse

Med et besøg i Ribe Domkirkemuseum vil eleverne få viden om tiden før og efter Reformationen. Gennem dialog og involvering, hands on aktivitet og opgaveløsning på egen hånd får eleverne kendskab til de kulturelle, religiøse og samfundsmæssige konsekvenser af reformationen og får mulighed for at opleve Ribe Domkirkes vidunderlige rum.

Aktiviteter

Efter fælles opstart går hold 1 med guiden op i Domkirke Museet. Gennem fortælling og involvering af eleverne introduceres de til den spændende periode i kirkens og Danmarks historie. En tid der havde vidtrækkende konsekvenser for vores samfund. Hold 2 arbejder med "På kryds og tværs i Domkirken". Gennem opgavehæftet går de på opdagelse i Domkirkens vidunderlige rum og får mulighed for at få øje på store og små detaljer i det smukke rum. Det er din opgave som lærer, at guide og fastholde dine elever i opgaven. Efter 35 minutter bytter de to hold.

Hovedpunkterne i guidens fortælling:

  • Luthers teser 
  • Afladshandel
  • Splittelsen af kirken 
  • Sygdom og fattighjælp
  • Bogens betydning
  • Sproget (latin><dansk)
Forberedelse

Opgave 1. Aktiver elevernes forforståelse med ”Bilag 1, Møde på midten”.

Opgave 2. Eleverne læser i fællesskab baggrundsteksten ”Bilag 2, Opbrud og urolige tider” og ”Bilag 3, Rollelæsning”, som beskriver datidens samfund.

Opgave 3. Eleverne arbejder med feudalsystemet via "Bilag 4, Stændersamfundet på reformationens tid" og "Bilag 5, Stændersamfundet - kort".

Opgave 4. Gruppevis arbejder eleverne med Luthers teser med fokus på seks udvalgte. Brug "Bilag 6, Teser"

Inddel eleverne i to hold inden besøget i Domkirken.

Print opgavehæftet ”På kryds og tværs i Domkirken". Husk at medbringe blyanter.

Efterbehandling

Opgave 5. Via Mix-par-svar skal eleverne nu samle op på den viden, de har fået om Reformationen gennem arbejdet med opgaverne på klassen, i Domkirke Museet og opgavehæftet.

Hvis du har lyst til at arbejde videre med Reformationen, kan I dykke yderligere ned i Luthers teser eller finde inspiration i Undervisningsmaterialet til Ribe Domkirke Museum.

Mål

Historie

Efter 6. klassetrin

Kronologi og sammenhæng: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. 

  • Det lokale, regionale og globale

Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden. 

  • Sprog og skriftsprog

 

Kristendomskundskab

Efter 6. klassetrin

Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.

• Trosvalg og tilværelsesbetydning

Kristendom: Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

• Kristendommens historie

 

Sted
Ribe Domkirkemuseum
Torvet
6760 Ribe
Undervisningsmateriale

Bilag 1, Møde på midten

Bilag 2, Opbrud og urolige tider

Bilag 3, Rollelæsning

Bilag 4, Stændersamfundet på reformationens tid

Bilag 5, Stændersamfundet - kort

Bilag 6, Teser

På kryds og tværs i Domkirken - 5.-6. klasse

Tilmelding
Tilmelding
Tlf.nr. 27741285