Spillet om magten i vikingetiden

Beskrivelse

I et autentisk vikingemiljø skal eleverne på egen krop opleve, hvordan det var at være i den øverste del af vikingetidens samfundshierarki.
Eleverne tilhører stormandsgruppen. Det er fra gruppen af stormænd, at kongen, jarlerne og høvdingene vælges. Jarlen skal vælges af samfundets frie mænd. Økonomi og besiddelser spiller en vigtig rolle, for rigdom giver magt.
Magtpositionen i vikingetiden er skrøbelig. Den er bygget op på personlige loyalitetsforhold og smuldrer let, om ikke før, så når stormanden dør. Det er derfor vigtigt at sikre sociale og politiske alliancer ved gavegivning.
Titlen arves ikke automatisk; eleverne skal kæmpe for den. Det kan føre til interne stridigheder, der gennem alliancer og opgør skal ende ud med, at Ripa får en ny jarl og hustru.

Eleverne får kapper på. De opdeles i tre slægter, der hver især bebor et af Ripas fornemste huse. Herfra skal de deltage i vikingetidens livsfarlige spil om magten. Et spil, hvor man skal være parat til at indgå alliancer og forråde for at nå til tops. Her har man alt at vinde, men også alt at tabe.
Læringspotentialet i forløbet ligger i elevernes personlige oplevelse i rollespillet, og undervisningsformen er derfor differentieret. Det er op til den enkelte elev, hvor langt man vil gå ind i sin rolle. Aktiviteterne inddrager på forskellig vis krop og hoved.

Aktiviteter

Undervisningsforløb i form af rollespil. Varighed 2,25timer.

Forberedelse

Sæt dig grundigt ind i lærervejledningen, som du finder under undervisningsmateriale nedenfor, og forbered jer som anvist.

HUSK: 

Varmt, praktisk tøj og fodtøj 

Madpakker

Efterbehandling

Inspiration til efterbehandling findes ligeledes i lærervejledningen i undervisningsmaterialet.

Mål

  • At eleverne oplever en undervisningsform med høj læringspotentiale, hvor alle kan være med.
  • At eleverne får en god fælles klasseoplevelse.
  • At eleverne får redskaber til at kunne sammenligne vikingernes livsvilkår med moderne livsvilkår.
  • At eleverne reflekterer over, hvordan det må være at leve i et hierarkisk samfund, tilhøre det øverste lag samt tage beslutninger, der kan have konsekvenser for liv og død.
  • At eleverne arbejder analytisk og vurderende med vikingetidens historiske sammenhænge og problemstillinger i det daværende samfunds komplekse magtstruktur.
  • At eleverne udbygger deres forståelse for menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnår indsigt i kontinuitet og forandring.
  • At eleverne gennem øvelser navigerer mellem aftaler, alliancer samt beslutninger og derved opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i nutidens samfund.
  • At give eleverne mulighed for at spille en rolle og være en anden end sig selv.
Sted
Ribe VikingeCenter
Roagervej 129
6760 Ribe
Undervisningsmateriale

Hent yderligere inspiration til relevante emner i lærervejledning og undervisningsmateriale: 

Tilmelding

Ring til Skoletjenesten på Ribe VikingeCenter og book jeres besøg eller benyt bookingformularen
www.ribevikingecenter.dk

Du er altid meget velkommen med dine spørgsmål. Kontakt os, hvis du har særlige ønsker.

Tilmelding
Tlf.nr. 75 411 611