Gratis

Lege og dyster i oldtiden

Beskrivelse

Tag din klasse med til ”Lege og dyster i oldtiden”, hvor eleverne vil opleve en dag med høj aktivitet og øvelser der sætter fokus på sammenhold, fællesskab og konkurrence. 

Eleverne skal dyste og lege ud fra de færdigheder, som vores forfædre skulle bruge i deres hverdag, og alle aktiviteterne understreger vigtigheden af samarbejde og sammenhold. Dysterne og legene baserer sig på oldtidens dyder: Holdånd, styrke, udholdenhed, klogskab og mod.

Dagen kan give eleverne et kendskab til og forståelse for, hvordan vi formoder vores forfædre levede, og hvordan de forstod verden ud fra de regler, normer og værdier, der herskede i datidens samfund. 

Mål

Historie
Efter 6. klasse

Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

Idræt
Efter 5. klasse

Idrætskultur og relationer: Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab.

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Guldager Jernalderlandsby, MYRTHUE
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 76168100