Guldager Jernalderlandsby, MYRTHUE
Præsentation
Guldager Jernalderlandsby giver mulighed for med alle sanser i brug at opleve, hvordan livet kunne tage sig ud for en dreng eller pige i vores del af verden for 2000 år siden. I en skønsom blanding af praktisk jernalderarbejde, rollespil, leg, fortælling og dialog føres eleverne ind i jernaldermenneskets livsbetingelser.
Et besøg i Jernalderlandsbyen kan afvikles som et endagsbesøg, men kan med fordel også have en varighed af to eller tre dage. Overnatning kan foregå i sheltere, der ligger i forlængelse af Jernalderlandsbyen.
Guldager Jernalderlandsby er en del af MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring. MYRTHUEs formidlingssteder og -tilbud er kun for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Udbyder
Guldager Jernalderlandsby, MYRTHUE
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Kontakt udbyder
Fælleskontoret MYRTHUE
Træffetid: Mandag-torsdag: 8.30-14.30, fredag: 8.30-13.30