Grundskole
Gratis

Tur/natur – fra Guldager til Myrthuegård

Tur/natur

Beskrivelse

Små grupper af klassekammerater, rygsække med al personligt grej til overnatning, ingen mobiler, 15 km’s vandring gennem ukendt terræn alene ved hjælp af kort og kompas – ja, det kan lyde helt vildt. Men det giver en fantastisk fællesskabsfølelse, når grupperne trods alverdens strabadser når sikkert frem og sammen kan fortælle om alle deres fælles udfordringer og bedrifter. 

Klassen mødes på Naturskolen i Guldager. Her lærer eleverne at bruge kort og kompas og instrueres i at finde vej. Derefter drager de afsted gruppevis mod Myrthuegård.

Velankommet sidst på eftermiddagen vises klassen rundt på Myrthuegård og alle installeres i shelters eller hytter. Herefter har lærerne kommandoen indtil næste morgen.

Aftensmaden tilberedes på bål eller i Myrthuegårds grovkøkken.

På andendagen kan vandreturen fortsættes langs Vadehavet gennem Marbæk Plantage til Hjerting, hvorfra der er offentlig trafik. Eller eleverne kan afhentes direkte fra Myrthuegård evt. efter forskellige aktiviteter med fokus på fællesskabet som f.eks. o-løb eller samarbejdslege.

Har I kun mulighed for en 1-dags tur, kan programmet afsluttes efter første dag.

Forberedelse

Alle elever kan låne rygsække fra naturskolen i Guldager. Rygsækkene afhentes af læreren i god tid inden turen. Ved afhentningen mødes lærer og Myrthues formidler og aftaler alt praktisk i forbindelse med turen.

Eleverne guides hjemme i klassen i, hvad man på turen har brug for: sovepose, skiftetøj, regntøj, varmt ”nattøj og sokker”, en smule toiletgrej, godt fodtøj, samt madpakke og drikkedunk til vandreturen.

Eleverne inddeles i grupper med 3-5 personer. 

Efterbehandling

Alle de gode, fælles historier om turen og hinanden. Historier som kan fortælles igen og igen.

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Fra folkeskolens formålsparagraf: ”stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

… ”fokus på elevernes alsidige udvikling sigtes der yderligere på, at eleverne udvikler deres sociale kompetencer og evner til at samarbejde med andre.”

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
22.04.2025 - 10.10.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Der er 24 elevpladser i hytterne og 28 i sheltere. Der findes en lærerhytte med plads til 4 personer.

Fra påskeferie til efterårsferie.

Varighed
2 dage
Emneområde
Idræt og bevægelse
Natur, friluftsliv og udeskole
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Skjul detaljer

Mulighed for overnatning i hytter eller shelters. Adgang til køkken og toiletter.

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

Tlf.: 76 16 81 00