Grundskole
Gratis

Oplev grænselandets historie på grænsestien

Billede af Grænsestien

Beskrivelse

Dyk ned i det dansk-tyske forhold i perioden fra 1864 og helt op til i dag, og gør brug af Grænsesti-skole.dk - et undervisningsmateriale, der indeholder tematiserede kildepakker, dilemmaer og opgaver til en cykel- eller gåtur i området langs den gamle grænse ved Vester Vedsted. Historien er fortalt ud fra en sydvestjysk vinkel, hvor lokalhistoriske kilder inddrages til belysning af den store historie.

Grænsesti-skole.dk er udviklet i et samarbejde mellem Byhistorisk Arkiv og MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring i anledning af etableringen af Grænsestien.

Formål

Undervisningsmaterialet henvender sig til udskolingen og imødekommer Fælles Mål efter 9. klasse i Historie. Alle tre kompetenceområder er i anvendelse - med hovedvægten på kildearbejde.

Materialet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med en selvvalgt problemstilling, som de forsøger at belyse og besvare gennem udvalgte kilder. Disse kilder er samlede i forskellige, tematiserede kildepakker.

Materialet dækker kanonpunkt Genforeningen og kan kobles til Stormen på Dybbøl.

Derudover kan materialet benyttes til belysning og eksemplificering af nogle af problemstillinger, som Verdensmål 10 og 16 forsøger at løse.

F.eks. Delmål 10.3: 

Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette.

Undervisningsmaterialets form og indhold kan med fordel også inddrage fagene tysk, samfundsfag og dansk.

Praktisk information

Forløbstype
Besøg på egen hånd
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Dansk
Historie
Samfundsfag
Tysk
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG
SDG

Grænsesti-skole.dk

Tilmelding

Gratis

Tilmelding er ikke nødvendig, men vælger du at bruge hele eller dele af materialet, må du meget gerne sende os en mail med et praj derom. Oplysningen har udelukkende til formål at give os viden om brugen af materialet og turen.