Grundskole
Gratis

Klimaproblematikker - brænd en pind

Pinde bygget op og klar til ild

Beskrivelse

I dette forløb gør vi klimaproblematikkerne håndgribelige. 

Eleverne skal i små grupper tænde et lille bål og holde det i gang i 10 min. De prøver kræfter med træ, optænding og ildstål, og det kræver både samarbejde og tålmodighed at få bålet i gang.

Når bålet brænder, noterer eleverne alle deres iagttagelser og sanseindtryk.

Deres observationer munder ud i en fælles snak om, hvad et træ er opbygget af, og hvordan de forskellige elementer er kommet ind i træet. På den måde lærer eleverne på en meget konkret måde om fotosyntesen.

Afbrændingen vil også føre os til en snak om menneskets energikilder og afbrænding af fossile brændsler og træ, og hvordan det påvirker klodens klima. Eleverne byder selv ind med forslag til at nedbringe vores CO2 udledninger, og vi snakker om, hvordan skove og natur er vigtige kulstoflagre.

I forbindelse med besøget kan vi også tage blade med ind i naturskolen og se på læbeceller i mikroskop.

Dette er kort sagt en dag, hvor eleverne på en aktiv, sjov og håndgribelig måde lærer om fotosyntese og klimaforandringer.

Forberedelse

Arbejd med fotosyntesen og kulstofkredsløbet inden besøget.

I kan fx se følgende film fra energimuseet som forberedelse: 

Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten

Efterbehandling

Arbejd videre med klima fx vha. klimamaskinen.

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Natur/teknologi

Undersøgelse: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse.

Modellering: Eleven kan designe enkle modeller.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
Guldager Stationsvej 105
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
5. klasse
6. klasse
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
01.03.2025 - 20.12.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Varighed
4 timer
Skjul detaljer

Dagen kan vare fra 4-5 timer, og vi kan skubbe fokus i den retning, der passer ift. det, I har arbejdet med på klassen.

Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

Mulighed for overnatning i shelters.

Verdensmål
SDG
SDG

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

Tlf.: 76 16 81 00