Gratis

Fugle og anatomi

Beskrivelse

På en tur ned til Vadehavet ser vi nærmere på nogle af Vadehavets fugle. Vi medbringer kikkerter og teleskoper, så vi har mulighed for at komme ”helt tæt på”, så vi kan artsbestemme fuglene. Vi ser ligeledes på nogle af de karakteristika, der gør at den enkelte art er tilpasset til det liv den fører.

Tilbage på centret går vi i udstillingen, hvor vi hører nærmere om fuglenes levevis og tilpasninger til det liv, de fører. Desuden snakker vi om deres indre anatomi som f.eks. hjerte- og lungekredsløbet, samt fordøjelsessystemet, og om deres ligheder med og forskelle fra mennesket.

Eleverne slutter dagen af med selv at dissekere en fugl i grupper under kyndig vejledning fra naturvejlederen. Det er en rigtig god mulighed for at repetere på alt det, vi har været omkring både ved vadehavet og i udstillingen.

Forberedelse

Forbered jer gerne på besøget på VADEHAVSCENTRET ved at bruge opgaver fra mitvadehav.dk. Fx kan I tage med ”På træk med ryleflokken”.

Efterbehandling

Efter besøget kan I evt. lave gruppepræsentationer af illustrationer af forskellige kredsløb, organsystemer eller dele af fuglen, som f.eks. blodkredsløbet, åndedræt, fordøjelsessystem, fjers funktion og opbygning, varmeveksling i foden, saltudskillelse og knoglernes opbygning og tilpasning.

Mål

I forløbet arbejdes med følgende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder:

Natur/teknologi

Efter 4. klassetrin

Undersøgelse:
Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

  • Mennesket
  • Naturen lokalt og globalt

Modellering:
Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

  • Mennesket

I VADEHAVSCENTRETs undervisningsforløb arbejder eleverne med viden gennem oplevelser. Eleverne stiller selv spørgsmål og undersøger dagens emne gennem forsøg, aktiviteter og leg. Viden om Vadehavet og gode naturoplevelser er i fokus.

Sted
Vadehavscentret
Okholmvej 5
6760 Ribe
Undervisningsmateriale
Tilmelding

Skriv en mail til info@vadehavscentret.dk for forespørgsel på tur.

Følgende oplysninger ønskes oplyst:

  • Ønsket tur, samt dato for hvornår turen ønskes afholdt
  • Skolens navn, antal elever og lærere samt klassetrin
  • Navn, e-mail og tlf.-nr. på kontaktperson
  • Skolens adresse

I må også gerne ringe til os på tlf. 75446161 og høre mere eller bestille en tur.