Årstidstur
Beskrivelse
En årstidstur kan indeholde meget forskelligt og tager bl.a. sit udgangspunkt i de årstidstegn, vi finder:
- Foråret = løvspring, fugle
- Sommer = insekter, spiselige planter
- Efterår = løvfald, frøspredning
- Vinter = hvordan klarer dyrene denne årstid?
Det gælder om at komme væk fra stierne og bruge alle sanser og samtidig undersøge og undres over det, vi finder. Disse ture kan betragtes som ”naturen-netop-nu-ture”!
Turen kan fint hænge sammen med et emne, I har eller vil arbejde med på klassen.
Vi kan skrive bogstaver, digte eller tegne motiver fra naturen. Vi kan også samle urter til en suppe, og vi kan lege, løbe og undersøge skovbunden for små dyr.
Forberedelse
Inden turen kan I med fordel snakke om årstiden og hvorfor I skal besøge naturskolen.
Bemærk: Vil I gerne tilberede mad i forbindelse med besøget, skal I selv medbringe enkelte ingredienser.
Efterbehandling
I kan efterfølgende arbejde videre med noget af det, vi har fundet på turen.
I kan lade jer inspirere til arbejdet med de fire årstider i skoven på Skoven i Skolen, og I kan blive klogere på dagens og årets rytme på Skoven i Skolen.
Formål
I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:
Natur/teknologi
Efter 2. klasse
Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
Efter 4. klasse
Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger
MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.
Praktisk information
Se flere detaljer
MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.
Se flere detaljer
Varigheden kan justeres fra 3-4 timer afhængig af jeres ønsker.
Se flere detaljer
Mulighed for overnatning i shelters.
Tilmelding
MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.
Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.


