Gadens Stemmer

Præsentation

Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed, som udbyder byvandringer ud over det sædvanlige i Esbjerg. Vi tilbyder lønnet og meningsgivende beskæftigelse som guide, med fokus på personlige fortællinger fra et liv som socialt udsat og i skyggen af det ordinære samfund. Gadens Stemmer arbejder for øget livskvalitet gennem mødet mellem mennesker, og at bringe den enkelte guide tættere på uafhængighed af offentlige ydelser. Samtidig arbejder vi på at publikum kommer tættere på en forståelse af, hvad det vil sige at være udsat i Danmark. Turguiden er oplært og godkendt til at håndtere større grupper, og turen er tilrettelagt således at stoppene falder naturligt ind i et flow i forhold til livsfortællingen. I kan forvente at guiden har en autentisk førstehåndsberetning om enten stoffer, sexsalg eller hjemløshed, men ingen historier er ens, hvorfor guiden kun har unik viden om udsathed ud fra sin egen historie. Vi faciliterer møder mellem mennesker for at mindske fordomme og øge forståelsen på tværs af samfundskel – vi håber derved at styrke sammenhængskraften i samfundet. Ønsker I en tur og har I konkrete spørgsmål, så kan svaret måske finde på https://gadensstemmer.dk/faq/

Vi har et beskæftigelsessystem, som ikke formår at rumme socialt udsatte. Der mangler reelle arbejdspladser med realistiske krav og højt til loftet. Gadens Stemmer er et sted, hvor man kan få fodfæste. Et sted, hvor man kan udvikle sig samtidig med muligheden for at få ro. Guiderne er vidt forskellige steder i deres liv. Det betyder, at nogle guider er startet på uddannelse, og nogle guider er hjemløse. Men de har alle sammen en plads her.

Entré

Prisen for skoleklasser er kr. 2499,- for en skoleklasse. Turen varer 90 minutter og start- og slutsted varierer alt efter guide.

Kontakt
John Hansen
Booking, kundehenvendelser og administration
81449440
Træffetid Mandag-fredag fra 9.00-15.00
Yderligere information
Vi har pt. 4 guider i Esbjerg, og flere er på vej. Guiderne tilbydes et arbejdsrelateret og socialt netværk, der kan give hinanden en oplevelse af at kunne understøtte og hjælpe hinanden.

Tilbud fra Gadens Stemmer

Grundskole

CVR
25147340