Ungdomsuddannelse
Gratis

De Maritime elevdage 2026

Beskrivelse

Maritime Elevdage i Esbjerg – Bliv klogere på en karriere til søs!

Den 23. september og 24. september 2026 giver vi elever fra Esbjerg kommune en oplevelse med havets uddannelser, hvor de kan blive klogere på en fremtid inden for det maritime erhverv. Her får unge et unikt indblik i de spændende uddannelses- og karrieremuligheder, der findes i Det Blå Danmark.

Hvad kan man opleve?

På Maritime Elevdage får man et praktisk indblik og mulighed for at prøve kræfter med forskellige maritime aktiviteter. Dagen byder blandt andet på:

  • Møde med fagfolk fra branchen, herunder skibsførerstuderende, maskinmestre og skibsassistenter.
  • Opleve sjove maritime udfordringer, og test elevernes navigationsfærdigheder samt mange andre aktiviteter.
  • Få indblik i de mange uddannelsesmuligheder, som kan føre til en karriere på havet eller i landbaseret maritimt erhverv.

Hvem kan deltage?

Maritime Elevdage er målrettet elever i 8., 9. og 10. klasse samt FGU og Gymnasierne, som er nysgerrige på det maritime erhverv. Uanset om de drømmer om at arbejde til søs eller på land, giver denne dag eleverne et værdifuldt indblik i en branche med gode jobmuligheder.

Hvor og hvornår?

Arrangementet afvikles for folkeskoleelever den 23/9 (8. og 9. klasse) og den 24/9 for ungdomsuddannelserne. Det vil være fra kl. 9-12 begge dage. Det finder sted på Fredericia Maskinmesterskole Niels Bohrs Vej 3, 6700 Esbjerg.

Hvorfor deltage?

  • Få en unik oplevelse med spændende, maritime aktiviteter.
  • Mød virksomheder og uddannelsesinstitutioner fra Det Blå Danmark.
  • Bliv inspireret til en karriere inden for et dynamisk og internationalt erhverv.

Aktiviteter

Der vil være 3 stationer/områder, som eleverne skal igennem:

  1. Rollemodeloplæg. Her møder eleverne 2 unge rollemodeller, som er ved at uddanne sig indenfor det maritime. De fortæller om deres uddannelser og viser billeder fra hverdagen. (Estimeret tid 15-20 min.)
  2. Hands on: Eleverne kommer her forbi nogle stande, hvor de f.eks. skal lære om hvordan et kompas virker, hvordan man sætter en kurs, hvordan man binder et knop osv. (Estimeret tid 15-20 min.
  3. Mød uddannelserne/virksomhederne: Eleverne skal møde uddannelserne og virksomhederne som er til stede. De har hver deres egne stande, hvor eleverne igen kan prøve noget (Hands on) og få en snak med dem. (Estimeret tid 15-20 min).

Forberedelse

Lad dine elever få en lærerig oplevelse på en faglig måde, inden Maritime Elevdage. 

www.worldcareers.dk kan I læse mere om det maritime erhverv og få et indblik i uddannelserne til havs og på land. I kan også booke et besøg fra unge maritime studerende og få et oplæg om det at studere til kaptajn eller shippingtrainee. Læs mere her: Det Virtuelle Skibsunivers og Havets Ambassadører | World Careers

Efterbehandling

Evaluer dagen med den udleverede QR kode så vi også kan se hvad eleverne fik ud af det og om der er noget vi skal gøre anderledes næste år.

Formål

At gøre målgruppen af unge mere bevidste om de muligheder der er indenfor de maritime uddannelser og jobs. 

Der er områder indenfor det maritime, som har svært ved at rekruttere unge. De unge har typisk manglende kendskab til, hvad forskellige maritime fagpersoner beskæftiger sig med, hvordan de arbejder, og hvordan hverdagen/livet er til søs.

Med De maritime elevdage får en stor gruppe af unge muligheden for at blive klogere på dette.

Praktisk information

Sted
Fredericia Maskinmester skole
Niels Bohrs Vej 3
6700 Esbjerg
Skjul detaljer

Gå ind ad hovedindgangen til skolen når I ankommer.

Forløbstype
Forløb med formidler
Virksomhedssamarbejde
Målgruppe
HF
HHX
HTX
STX
FGU
Fag
Engelsk
Geografi
Matematik
Pris
Gratis
Antal
30
Periode
23.09.2026 - 24.09.2026
Skjul detaljer

En klasse.

Arrangementet finder sted onsdag den 23/9 kl. 9-12 og torsdag den 24/9 kl. 9-12.

Varighed
Skjul detaljer

Som klasse deltager man i arrangementet i et timeslot på en time. Der vil være mulighed for at blive på skolen efterfølgende.

Emneområde
Uddannelse og job
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg

Tilmelding

Gratis

Tilmelding sker ved Erhvervsplaymaker Kasper Thoverud Lønborg på mail: ktl@esbjerg.dk

Følgende timeslots er ledige:

  • Kl. 9-10
  • Kl. 10-11
  • Kl. 11-12

I mailen skriver du hvem der er med som lærer(e) på dagen, hvilken uddannelses institution, klasse og årgang der deltager, hvor mange elever der er i klassen og i hvilket timeslot I ønsker at deltage. 

Tilmeldingsfrist: 18.09.2026