Musik og sang, kursus for pædagoger i daginst
Beskrivelse
Musik og sang – kursusforløb for pædagoger i daginstitutioner
Opbyg kompetencer inden for musik med børn i daginstitutionsalder og lær din sangstemme bedre at kende. Få redskaber til at bruge din sangstemme sammen med børnene i dagligdagen.
I et 4 ugers forløb kommer sangkonsulenten ud i daginstitutionen. Her vil 1-3 pædagoger få inspiration til at bruge musik og sang i dagligdagen.
Der vælges en gruppe af børn, som er med i forløbet. Det kan både være vuggestue- og børnehavebørn. Repertoire og metodik vil tage udgangspunkt i den valgte børnegruppe. Der vil også være sparring, samt individuel sangundervisning til den enkelte pædagog.
Tidslinje for forløbet:
Første møde: Inden opstart mødes deltagende pædagoger og sangkonsulenten.
4 x musiksamling med valgte børnegruppe: Ca. 45 minutters musikforløb med børnene, hvor pædagoger og sangkonsulent deltager sammen.
4 x sparring med sangkonsulent og pædagoger uden børnegruppe
4 x individuel sangundervisning uden børnegruppe
Der kan tilmeldes 1-3 pædagoger pr. forløb.
Pris ved én tilmeldt pædagog: 6000 kr.
Pris pr. tilmeldt pædagog ved flere tilmeldte: 3200 kr.
Der kan søges om tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond. Find link til ansøgningen her.
For aftale eller spørgsmål kontaktes Kulturskolens koordinator for indskoling og småbørn Kathrine Smitshuysen på kasmi@esbjerg.dk eller 23 46 38 40.
Praktisk information
Se flere detaljer
I dagtilbuddet


