Mit Vadehav-introkursus for skoler 21. august
Beskrivelse
Er du lærer eller pædagog på en skole og har du lyst til at blive klogere på, hvordan du kan begynde at formidle Vadehavets natur, kultur og verdensarv til dine elever fra 0.-6. årgang?
Så tilmeld dig et gratis heldagskursus med Mit Vadehav. På kurset vil du både få en indgående introduktion til Mit Vadehav-hjemmesiden og inspiration til aktiviteter ved vaden, når vi sammen drager ud med en kyndig naturvejleder.
Dagen er bygget op med følgende indhold:
- Fagligt oplæg om Verdensarv Vadehavet
- Introduktion til Mit Vadehav-hjemmesiden og inspiration til opgaver på skolen såvel som ved Vadehavet
- Vadevandring med naturvejleder
Kender du MIT VADEHAV?
Mit Vadehav er Nationalpark Vadehavets gratis undervisningsportal.
- Du kan bruge MIT VADEHAV ude og inde
Mit Vadehav er målrettet børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser, og på hjemmesiden finder du næsten 200 opgaver til grundskolen, der er funderet i Fælles Mål.
Med opgaverne på Mit Vadehav kan du nemt tilrettelægge et forløb om Vadehavet, hvad end forløbet skal foregå på skolens matrikel eller suppleres med en tur ud i Nationalpark Vadehavet.
- Også historie, kultur og verdensarv…
Mit Vadehav er ikke kun fyldt med opgaver om Vadehavets enestående dyre- og planteliv og landskab. Du finder også mange kulturhistoriske opgaver, der giver inspiration til at arbejde med Vadehavets historie, kultur og UNESCO’s verdensarv i fagene dansk, historie og samfundsfag. På den måde kan eleverne få et indblik i hvilket værdifuldt natur- og kulturområde vi har i den sydvestlige del af Danmark.
- Få en spændende dag i Nationalpark Vadehavet
Det er tanken at arbejdet med opgaverne suppleres med et besøg på et af de mange besøgssteder, der samarbejder om formidling af Vadehavet, bl.a. gennem Mit Vadehav. På besøgsstederne møder du engagerede formidlere, der giver eleverne læring hvor det hele foregår, og som kan være med til at skabe livsvarige stemningserindringer hos både elever og lærere.
Har du spørgsmål?
Har du til Mit Vadehav-kurset, er du meget velkommen til at kontakte Mit Vadehavs projektkoordinator:
Helle Hovmand-Rasmussen
Mail: mitvadehav@danmarksnationalparker.dk
Mobil: 61 70 43 39
Praktisk information
Se flere detaljer
Kl. 9-15
Tilmeldingsskema
Tilmelding
Udfyld tilmeldingsskemaet og send det til myrthue@esbjerg.dk






