Juniormesterlære hos Matters Group
Beskrivelse
Er du elev i 8. eller 9. klasse og interesseret i en mere praktisk skolehverdag? Hos Matters Group tilbyder vi juniormesterlæreforløb, hvor du får mulighed for at kombinere skolegang med praktik i en moderne industrivirksomhed.
Som juniormesterlærling får du indblik i forskellige dele af virksomheden og oplever, hvordan vi for eksempel arbejder med produktion, teknologi, kvalitet, salg, marketing og administration. Du møder medarbejdere med forskellige fagligheder og får et realistisk billede af hverdagen i en virksomhed.
Da juniormesterlære er et individuelt forløb, tilrettelægger vi indholdet i samarbejde med elev, skole og vejleder. Derfor kan vi først sammensætte et konkret forløb, når vi modtager en henvendelse. Forløbet tilpasses den enkelte elevs interesser, læringsmål og muligheder.
Hos Matters Group tror vi på, at den bedste læring opstår gennem nysgerrighed, aktiv deltagelse og virkelige erfaringer. Vi glæder os til at tage imod unge, der har lyst til at udforske arbejdslivet og blive klogere på deres fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder.
Kontakt os
Er du interesseret i et juniormesterlæreforløb hos Matters Group, sker henvendelsen gennem skole, vejleder eller UU-vejledning, hvorefter vi sammen afklarer mulighederne for et individuelt tilrettelagt forløb.
Hvem er vi?
Matters Group er en virksomhedsgruppe med hovedkontor i Ribe. Vi står blandt andet bag virksomhederne Lynddahl og Mutag, som udvikler og producerer løsninger til håndtering og rensning af vand, væsker og gasser. Vi arbejder ud fra værdierne Craft, Collaboration og Commitment og tror på, at handling skaber resultater.
Hvad får du ud af det?
- Indblik i mange forskellige job og uddannelser
- Erfaring med for eksempel praktiske og administrative opgaver
- Erfaring med at arbejde selvstændigt og sammen med andre
- En forståelse for, hvordan en moderne virksomhed fungerer
- Inspiration til din fremtidige uddannelse og karrierevalg
Praktisk information
Plastmager:
Du lærer at lave produkter af plastik og betjene store maskiner, 3D printere og robotter. Du får også viden om bæredygtige plastmaterialer.
Læs mere om uddannelsen her
Hele året.
1-2 dage om ugen.
aftales nærmere.
Ansøgning
Kontakt COO Rikke Maj Ager på mail: ra@lynddahl.dk

