Juniormesterlære hos Granly Gruppen A/S
Beskrivelse
Kom i juniormesterlære som enten Smed, skibsmontør eller industritekniker hos Granly Gruppen A/S
Granly Gruppen består af en række højtspecialiserede virksomheder, der alle har deres udgangspunkt i GRANLY Smede- og Maskinfabrik.
Specialiseringen betyder, at vi effektivt kan håndtere mange forskellige arbejdsopgaver indenfor både offshore- og onshore-sektoren.
F.eks. vindmøllebranchen, olie/ gas, skibsbygning og – reparationer, byggeri, landbrug og sværindustri.
Vi har mere end 500 erfarne og pålidelige medarbejdere.
Med Granly Gruppens mere end 9 afdelinger og adresser servicerer vi virksomheder verden rundt. Vi beskæftiger i produktionen smede, skibsmontører og industrikteknikere som en del af det faglige personale.
Vi har i Granlygruppen mere end 30 lærlinge fordelt på de tre nævnte faggrupper. Fordelingen ser i Esbjerg sådan ud:
Granly Steel: Klejnsmedelærlinge
Granly Diesel: Skibsmontørlærlinge
Grumsen Equipment: Skibsmontørlærlinge og industriteknikerlærlinge
Esbjerg Shipyard: Klejnsmedelærlinge
Vi har et motto om, at vi skal tilbyde læreplads til de unge mennesker, som viser interesse for og vilje til at blive medarbejder i Granlygruppen.
Som juniormesterlæreelev vil det være en fordel, at du har taget stilling til, hvad du vil i praktik som, men en kombination af 2 faggrupper kan også komme på tale
Formål
Formålet med juniormesterlæreforløbet hos Granly Gruppen A/S er at give eleven et spændende, virkelighedsnært og udviklende indblik i arbejdet som smed, skibsmontør eller industritekniker. Forløbet skal styrke elevens forståelse for tekniske fag, praktiske arbejdsprocesser og samarbejde i en professionel industrivirksomhed. 🔧🌟
Eleven skal gennem forløbet:
🛠️ Udvikle grundlæggende tekniske og praktiske færdigheder
- Få introduktion til værktøj, maskiner, sikkerhed og arbejdsmetoder, som er centrale i branchen.
- Lære om materialer, måleteknik og kvalitet i det håndværksmæssige arbejde.
🚢 Forstå branchens arbejdsområder
- Opleve forskellen mellem fagene:
- Smed: metalbearbejdning, svejsning og konstruktion.
- Skibsmontør: montage, reparation og mekanisk arbejde på maritime installationer.
- Industritekniker: CNC, maskinbetjening og præcisionsopgaver.
- Få indsigt i, hvordan Granly Gruppen arbejder med store projekter både lokalt og internationalt.
🤝 Indgå i et stærkt team og et sikkert arbejdsmiljø
- Deltage i daglige opgaver sammen med faglærte medarbejdere, der er vant til at arbejde med elever.
- Lære vigtigheden af arbejdsmiljø, sikkerhed og god kommunikation på en industriel arbejdsplads. 🦺
🌱 Styrke motivation, nysgerrighed og faglig retning
- Opleve, hvordan tekniske håndværksfag skaber løsninger, der gør en reel forskel i industrien.
- Opbygge selvtillid gennem konkrete, praktiske opgaver og støtte fra erfarne kolleger.
- Blive klogere på, hvilken fagretning der matcher elevens interesser og styrker.
Formålet med forløbet er, at eleven får mulighed for at prøve kræfter med et moderne industrimiljø, blive udfordret på en tryg og motiverende måde og få inspiration til en fremtid inden for metal- og industrifagene. 💡🔩💙
Forventninger
Vores forventninger til dig:
- 🔧 Du har sat dig ind i, om du vil i juniormesterlære som smed, skibsmontør eller industritekniker. En kombination kan evt. komme på tale
- 📚 Du har læst lidt på, hvad uddannelserne går ud på og er interesseret i og nysgerrig på faget
- 🕗 Du møder til aftalt tid, har smurt en madpakke 🥪 og er frisk på at tage fat
- 📢 Du kan tage imod en besked, også når der er travlt, og hvor beskederne kan blive lidt kontante
Du kan forvente:
- 🤝 At vi tager godt imod dig
- 🛠️ At du får både indsigt i fagene samtidig med, at du også selv får fingrene ned i selve arbejdet
- 🗓️ At vi vil prøve at imødekomme dine ønsker med praktikken, men vi kan også have travlt, så det i perioder kan blive svært
Praktisk information
(Uddannelserne foregår i Esbjerg)
Smed:
En smed arbejder med stål. På uddannelsen lærer du at fremstille stålkonstruktioner som fx maskiner, beholdere, trapper og vindmøller. Læs mere her:
Skibsmontør:
En skibsmontør bygger og reparerer skibe og installationer på skibe, boreplatforme mm. På uddannelsen lærer du at forstå og bruge ny teknologi på skibe og i offshore-industrien. Læs mere her:
Industritekniker:
En industritekniker arbejder med maskiner, der kan dreje, bore og skære i metal, stål og plast. Læs mere her:
Hele året.
1-2 dage om ugen.
Det aftaler vi inden du starter.
- Sikkerhedssko
- en madpakke
Ansøgning
Ring og snak med Kim Nygaard på 26793212. Du skal i forvejen have bestemt dig for, hvad du gerne vil i juniormesterlære som.
Praktikken foregår enten hos Granly Steel (smed), Grumsen Equipment (skibsmontør og industritekniker), Esbjerg Shipyard (smed) eller Granly Diesel (skibsmontør)


