Grundskole
Gratis
Foto af ukrudt

Beskrivelse

Med udgangspunkt i temahæftet "Ukrudt" arbejder vi med dyrenes egen fortælling om, hvorfor vi skal fjerne "U'et" i ordet ukrudt.

Vi går på opdagelse i græsplænen, gårdspladsen, grøftekanten og læhegnet for at finde vilde planter. Undervejs bruger vi planteord og snakker om, hvad planterne lever af. Mange af de planter, vi finder, kalder vi ukrudt, men hvorfor gør vi det, når ukrudtsplanterne er så vigtige for insekterne?

Vi undersøger planterne for spor efter smådyr, kigger i opslagsbøger, ser på dem gennem lup, tegner og synger. Som afslutning bruger vi almindelige, letgenkendelige spiselige ukrudtsplanter til at lave en smagsprøve på vild ukrudts-pesto.

Gennem denne aktivitet støtter vi børnenes begyndende kendskab til naturen og glæden ved den. Vi kommer tæt på planterne og deres tilknyttede smådyr og åbner døren til en større forståelse af biodiversitetens betydning.

Forberedelse

Krible Krable Naturvejledning Danmark hjemmesiden:

Find temahæftet Ukrudt - Dyrenes egen fortælling om, hvorfor vi skal nøjes med at fjerne U’et…

Vælg en plante fra materialet, som I kan finde omkring skolen eller i det nærliggende grønne område. Udvælg enkelte forslag til aktivitet omhandlende den udvalgte plante. 

Sang: Sur sur sur lille bi omkring

Efterbehandling

Gå på opdagelse efter planter på skolens område eller i det nærliggende grønne område.

Arbejd med at øge biodiversiteten på skolens område eller i det nærliggende område. Søg inspiration på Krible Krable Naturvejledning Danmark hjemmeside.

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Efter Børnehaveklasse

Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende

i naturen.

Natur Teknologi

Efter 2. klasse

Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.

Perspektivering: Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

Efter 4. klasse

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.

Perspektivering: Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
Ravnsbjergvej 6
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
01.04.2025 - 31.10.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Børnehaveklasse = max. 26 elever.

Varighed
2.5 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole
Krop, sundhed og seksualundervisning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

Tlf.: 76168100