Grundskole
Gratis

Vadehavets mikroskopiske liv (7.- 10. klasse)

Billede

Beskrivelse

I dette forløb skal vi undersøge Vadehavets mikroskopiske liv og blive klogere på planktonets enorme betydning for økosystemet.

Vi starter med en tur til Vadehavet, hvor vi laver målinger af abiotiske forhold som temperatur og salinitet og ser på det dyreliv, der lever her og er helt afhængigt af den enorme produktion af kiselalger på vadefladerne.

Vi indsamler prøver af kiselalger fra vaden og trækker et plankton-net gennem vandet.

Prøverne tager vi med tilbage til Myrthuegård. Her får eleverne en introduktion til brug af mikroskoper, hvorefter de selv prøver at bestemme kiselalger og dyreplankton fra deres prøver.

Vi slutter af med en snak og nogle øvelser, der sætter fokus på planktonets levevis, tilpasninger og rolle i Vadehavets fødenet.

Forberedelse

Læs baggrundsark om Vadehavets mikroskopiske liv fra Mit Vadehav og se filmen om Vadehavets kiselalger og evt. også filmen ”Det store ta’ selv bord”, som introduktion til Vadehavet som økosystem.

I kan også spille spillet ”Hvem er hvem?”, for at forberede eleverne på, hvad de skal kigge efter i mikroskopet under besøget.

Efterbehandling

Arbejd videre med Vadehavet og dets fødenet ved hjælp af opgaver fra Mit Vadehav. Leg fx Fødekædestratego eller læs mere om ”Livet på Vaderne” på Mit Vadehav.

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Biologi
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.

Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi.

Perspektivering: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Skjul detaljer

Myrthuegård, MYRTHUE

Myrtuevej 39

6710 Esbjerg V

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Biologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
01.04.2025 - 31.10.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Varighed
5 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

Tlf.: 7616 8100