Grundskole
Gratis
Billede

Beskrivelse

At turde ... 

kommunikative færdigheder, samarbejde, kropsligt udtryk 
Med engagerende øvelser og dramalege sætter vi eleverne fri til at være til stede i nuet, lytte aktivt og samarbejde med andre for at skabe en scene, en tekst eller en fortælling. Ud fra en impuls eller et tema træner vi det at handle og reagere spontant og opdyrker udtryksglæde samt kropslig opmærksomhed for at skabe mundtligt og kropsligt friere udtryk.  

 

Empati og kreative evner 
“Som om” situationer træner elevernes indlevelsesevne, kreativitet og fantasi og styrker deres selvtillid og livskraft.  

Forberedelse

Partnerskaber mellem folkeskolens lærere, deres elever og Kulturskolens drama-og teaterpædagoger.

Indhold tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte lærer i forhold til klassens/klassernes umiddelbare behov.

Formål

 Engagerende læringsforløb med kroppen i centrum  

Dramapædagogik styrker faglig, personlig og social udvikling gennem engagerende kropsbårne oplevelser, som tillader eleverne at dygtiggøre sig imens de handler og reflekterer sammen. Vi integrerer også drama i fag som dansk, sprog, historie, matematik eller religion for at gøre læringen mere levende og relevant.  

Vi bruger dramapædagogik som en fysisk, legende og eksperimenterende metode til at skabe læring og udvikling hos eleverne. Vi inddrager drama og teatrets virkemidler så som rollelege/spil, improvisation og fysisk udtryk for at stimulere sprog, fantasi og kreativ tænkning og således nå til en dybere forståelse og erkendelse hos eleven. Dramapædagogik skaber et trygt og sjovt læringsmiljø som stimulerer elevernes trivsel og mod på at udtrykke sig og eksperimentere.

Kulturskolen Esbjerg tilbyder oplevelsesbaserede og temabårede workshops for elever i folkeskolen, som strækker sig over to til fire lektioner.  

 

Praktisk information

Sted
Islandsgade 50
6700 Esbjerg
Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb på skolen
Målgruppe
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Fag
Dansk
Engelsk
Historie
Kristendomskundskab
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
4 lektioner
Emneområde
Film, musik, teater og dans
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg

Tilmelding

Gratis

Kontakt Mads Mørup

Tlf.: 76166500