Smådyr i skolens nærområde
Beskrivelse
Dette forløb er for folkeskoler langt fra MYRTHUEs naturformidlingssteder: Skads Skole, Tjæreborg Skole, Nordre Skole, Bakkevejens Skole, Darum Børneby, Gørding Skole, Vejrup Børneby, Gredstedbro Skole, Ansgarskolen, Vittenbergskolen, Vadehavsskolen.
Er I nysgerrige på at lære jeres lokale smådyr bedre at kende? Så få besøg af MYRTHUEs naturformidlere. I dette forløb kommer vi ud til et grønt område i nærheden af jeres skole. Her vil vi i fællesskab gå på jagt og blive klogere på, hvordan smådyrene har tilpasset sig området de lever i. Vi medbringer alt det udstyr, der skal bruges til dagen.
Nøgleordene for dagens undersøgelser er forskellighed og tilpasning. Vi tager udgangspunkt i hæftet Forskellighed fra Naturvejledning Danmark.
Forløbet er udviklet som del af projektet MYRTHUE kører ud. Projektet er støttet af Nordea-fonden.
Forberedelse
I hæftet Forskellighed fra Naturvejledning Danmark findes ideer til aktiviteter og lege, der kan fungere som et godt udgangspunkt til dagen samt til senere refleksion på klassen.
Ønsker du yderligere inspiration til forberedelse eller efterbehandling af dagen, er du velkommen til at tage fat i den bookede naturvejleder.
Formål
I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:
Børnehaveklasse
Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen.
Natur/teknologi
Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.
Modellering: Eleven kan anvende naturtro modeller.
MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.
Praktisk information
Se overblikket over lokationer i filen MYRTHUE kører ud lokationer nedenfor.
Se flere detaljer
MYRTHUEs formidlere kører helst ud til to klasser ad gangen. Prik derfor gerne til en af dine kollegaer og få dem til at booke et af MYRTHUEs kør-ud-forløb samme dag. De øvrige forløb ses nederst på siden.
Forskellighed Naturvejledning Danmark
MYRTHUE kører ud lokationer
Tilmelding
Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.
Vær opmærksom på, at forløbet kun tilbydes de skoler som er angivet øverst i beskrivelsen.


