Grundskole

Skræddersyede forløb på Esbjerg Kunstmuseum

Billede

Beskrivelse

Vores omvisninger og workshops tilrettelægges specielt for den enkelte gruppe i samarbejde med læreren og ud fra klassetrin og særlige ønsker. 

Dialog er kodeordet, når vi har omvisninger på museet. Vi vægter samtalen og lægger kunsten åbent frem for eleverne. 

Har I særlige fag- eller kompetencemål, som I gerne vil have i spil, kan vi sammen finde ud af, hvordan kunsten kan være med til at understøtte disse.

I vores workshops kombinerer vi samtaler i udstillingerne med praktiske øvelser i værkstedet. Dermed perspektiveres og forankres udstillingsoplevelsen gennem skabende processer.

Formål

På Esbjerg Kunstmuseum har vi siden midten af 1990’erne engageret os i nyskabende projekter på tværs af skole og museum og bl.a. forsket i børns møde med professionel kunst i undervisningssammenhænge. Resultaterne af vores projekter med børn, kunst og undervisning er i god overensstemmelse med væsentlige dele af folkeskolens overordnede formål om at folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Museet tilbyder et læringsrum, hvor alle perspektiver er lige gyldige, hvor man ikke kan fejle, og hvor det handler om at lytte, undersøge og at undre sig. Dette har vist sig inkluderende for alle børn – uanset deres udgangspunkt i livet og i skolen.

At sidde foran et maleri og sætte ord på, hvad man ser og oplever, kræver ofte at man bruger sproget anderledes. Børnene øger deres ordforråd og bruger sproget mere nuanceret efter nærkontakt med kunst. De oplever, at de ser på det samme, men tænker noget forskelligt, og at alle udsagn er lige værdige. Dermed lytter de anerkendende til hinanden og øger evnen til at udtrykke deres egne meninger. En fælles samtale om et værk kræver tid, og de oplever, at langsomheden bidrager til nye opdagelser og fordybelse, netop fordi de også bruger hinandens udsagn som afsæt for videre tænkning. 

Vores erfaringer viser, at elevernes vedkommende møder med professionel billedkunst kan føre til en undersøgende, nysgerrig og lystfyldt tilgang til læring og til verden generelt – et mindset, der kan udfolde sig i alt, hvad man beskæftiger sig med 

 

 



 

Praktisk information

Sted
Havnegade 20
6700 Esbjerg
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Fag
Billedkunst
Dansk
Drama
Håndværk og design
Pris
550 kr. pr. klasse
Antal
Max 30
Periode
Hele året
Skjul detaljer

En omvisning på 1 time koster 550 kr.

En omvisning på 1 1/2 time inklusiv aktiviteter i vores æstetiske laboratorium koster 650 kr.

En workshop på 1 1/2 time inklusiv værksted og materialer koster 750 kr.

 

Alle undervisningsgrupper har fri entré.

Alle undervisere er velkomne på et gratis forberedelsesbesøg.

For at en omvisning kan blive en god oplevelse anbefaler vi, at man deler sig op, hvis man er flere end 30 personer.

Emneområde
Kunst, arkitektur og design
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

550 kr. pr. klasse

En omvisning på 1 time koster 550 kr.

En omvisning på 1 1/2 time inklusiv aktiviteter i vores æstetiske laboratorium koster 650 kr.

En workshop på 1 1/2 time inklusiv værksted og materialer koster 750 kr.

 

Alle undervisningsgrupper har fri entré.

Alle undervisere er velkomne på et gratis forberedelsesbesøg.

Kontakt museumsinspektør Birgitte Ørom på 75130211 / boe@eskum.dk