Grundskole
Gratis

Religion i populærkultur

Billede

Beskrivelse

Når man arbejder med religion, studerer man alle aspekter af menneskets kultur, og der er rigeligt at tage fat i. Religion er lige så gammelt som menneskeheden. Vores art, mennesket, er cirka 200.000 år gammel, og i al den tid har der været religion på spil.

Vi kan studere religionernes historie og forstå nogle af de mest grundlæggende ting ved mennesket. Vi kan starte i vores samtid og gå tilbage, vi kan kigge på religion før vores tidsregning og bevæge os fremad. Vi kan vælge at studere én ting ad gangen, eller vi kan studere religioner og religiøs adfærd komparativt – og vi bliver aldrig færdige, for det ser ud til, at vi bliver ved med at producere religion.

Man har i mange år ytret, at religion er et uddøende fænomen, og alligevel ser vi stadig religion have indflydelse på individers hverdag, politik, love og kultur verden over i det 20. århundrede. Vi møder det i nyhederne, men vi møder også religion i populærkulturen – og meget mere end vi har gjort i mange år. Vi konfronteres ikke længere kun med den religion, som vi kender fra vores egen hverdag. Vi møder også andre religiøse fænomener, og vi ser det folde sig ud i forskellige kontekster, og ofte sker det helt uden, at vi lægger mærke til det.

I dette forløb skal vi arbejde med religion i populærkulturen med fokus på, hvordan religion bliver repræsenteret og formidlet i forskellige typer af populærkulturelle medier i det senmoderne samfund.  Studiet af religion i populærkulturen forudsætter en religionsdefinition, der ikke kun går på ideen om ”en tro på Gud eller Guder” eller ”mødet med det hellige”. Derfor skal eleverne også arbejde med religionsbegrebet og religionsfænomenologiske begreber såsom myte og ritual, så de er klædt på til at kunne arbejde med de konkrete cases.

Vi ser religion i Netflix’ seneste succes Wednesday, men vi møder det også i Harry Potter-universet, Ringenes Herre, The handmaids tale, Ragnarok-serien, Vikings, Marveluniverset og så fremdeles.  Der er religion i computerspil, musik, litteratur og på Youtube, og der er meget viden at hente om religion og religiøse opfattelser herfra.

Hertil ser vi også eksempler på, at populærkulturelle fænomener kan udvikle sig til religion. Jediisme er et eksempel herpå, der stammer fra Star Wars-universet, lige såvel som Twilight-universet også har fået religiøse tilhængere.

Religion er i dag i højere grad op til den enkelte, og derfor er senmoderne religiøsitet også i fokus i dagens forløb, da ovenstående eksempler på religion i populærkultur ikke nødvendigvis er bundet op på de institutionaliserede religioners praksis, som vi kender dem.

Aktiviteter

Fokus for modulerne:

Religionsbegrebet

Mytebegrebet

Ritualbegrebet og typer af ritualer

Overnaturlige væsner

Det gode og det onde

Senmoderne religiøsitet


 

Forberedelse

Forløbet kræver ingen forberedelse.

Formål

  • At eleverne bliver bevidste om, at religion som fænomen er mangefacetteret, og at den gængse religionsdefinition ikke altid kan rumme de religiøse fænomener, som vi kan støde ind i i vores hverdag.
  • At eleverne får et kendskab til religionsfænomenologiske begreber såsom myte, ritual, overnaturlige væsener, religionernes medialisering, det gode og det onde og så fremdeles.
  • At eleverne får viden om senmoderne religiøsitet.
  • At eleverne får viden om religion i populærkultur, og hvordan de metodisk kan arbejde med det.

Praktisk information

Sted
Rybners Gymnasium
Grådybet 73G
6700 Esbjerg
Forløbstype
Besøg på egen hånd
Forløb med formidler
Forløb på skolen
Målgruppe
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Historie
Kristendomskundskab
Pris
Gratis
Antal
24
Periode
Hele året
Varighed
2 lektioner
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Bliver udleveret.

Tilmelding

Gratis

Send datoforslag til:

Simon Due Overbeck, uddannelsesleder

sd@rybners.dk

Tlf.nr. 27575249