Grundskole
Gratis

Regnorme, nedbrydning og økologi

Billede

Beskrivelse

Eleverne skal i dette forløb finde og undersøge regnorme. Vi har fokus på regnormens betydning i nedbrydningsprocesser og som nøgleart i økosystemet. Vi tager udgangspunkt i Myrthuegårds økologiske køkkenhave, hvor regnorm perspektiveres i forhold til økologisk havebrug.

Eleverne skal selv finde ud af, hvor ormene gemmer sig i forskellige biotoper – så der går tid med at finde dem derude. Når de har fundet en del regnorme, arbejder eleverne i grupper. Grupperne arbejder naturvidenskabeligt med forsøg og undersøger regnormen på kryds og tværs. 

Eleverne får mulighed for at iagttage, stille undrende spørgsmål, måle, undersøge og tegne regnormene.

Aktiviteter

Det er en god idé at læse lidt om regnormens betydning, inden I kommer. Der findes letlæste bøger til børn, bl.a. Regnormen, en lille fagbog om regnormen for de yngste læsere.

Find baggrundsmateriale om regnorm på Skoven i Skolen

Forberedelse

Det er en god idé at læse lidt om regnormens betydning, inden I kommer. Der findes letlæste bøger til børn, bl.a. Regnormen, en lille fagbog om regnormen for de første læsere.

Når vi undersøger regnormene skal vi arbejde med sammenligningsord, så I kunne inden besøget:

  • Prøve at måle forskellige ting. Lav jeres egen målesnor eller en målepind. Undervejs anvende sammenligningsord som lang, længere, længst og kort, kortere og kortest.
  • Prøve at lege med andre sammenligningsord i forhold til størrelse, antal, masse (vægt), bredde og tykkelse.

Efterbehandling

Efter besøget kan I arbejde videre med regnorme ved at lave en ormekuvette og fodre ormene i klassen. Find inspiration hertil på Skoven i Skolen

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Natur/teknologi

Efter Børnehaveklasse 
Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen.

Efter 2. klasse
Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.

Kommunikation: Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller.

Efter 4. klasse
Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.

Perspektivering: Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.

Kommunikation: Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger.

Efter 6. klasse
Perspektivering: Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.

Kommunikation: Eleven kan kommunikere om natur og teknologi.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
01.03.2025 - 31.10.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Børnehaveklasse = max. 26 elever.

Bedst i foråret og efteråret.

Varighed
2.5 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

Tlf.: 7616 8100