MISSION MINECRAFT 23.-27. november
Beskrivelse
LÆRING GENNEM VIRKSOMHEDSBESØG OG KREATIV FORMIDLING
Mission Minecraft er et projektforløb, hvor eleverne arbejder med virksomheder, job og uddannelse på en kreativ og engagerende måde. Eleverne besøger en virksomhed, indsamler viden om arbejdspladsen og bygger derefter virksomheden op i Minecraft.
Forløbet giver eleverne mulighed for at forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer og formidle deres viden digitalt gennem byggeri, skilte, NPC’er og præsentation.
Mission Minecraft kan gennemføres i to forskellige spor:
Sundhed, omsorg og pædagogik
Eleverne besøger SOSU-skolen i Esbjerg og deltager i aktiviteter, der giver indblik i uddannelse til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Herefter følger et virksomhedsbesøg på f.eks. sygehus, plejehjem eller i en daginstitution.
Teknik, byggeri og produktion
Eleverne får praksisnær undervisning direkte i en virksomhed, hvor de arbejder med materialer og opgaver og får en konkret forståelse af håndværksfag og arbejdsprocesser.
Eleverne arbejder med:
- Virksomhedens opgaver og produktion
- Bygninger, maskiner og arbejdsområder
- Uddannelsesveje og jobfunktioner
- Kreativ formidling i Minecraft
Forløbet afsluttes med, at eleverne præsenterer deres Minecraft-version af virksomheden for klassen og en repræsentant fra virksomheden.
Formål
Forløbet giver eleverne mulighed for at forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer og formidle deres viden digitalt gennem byggeri, skilte, NPC’er og præsentation.
Praktisk information
Tilmelding
Kontakt Sabine Vestergaard for tilmelding.
Sabine Vestergaard
Projektansvarlig - Fokus på Faglærte






