Grundskole
Gratis
Book online

Metal og muligheder, besøg Logitrans

Billede

Beskrivelse

Er du N/T lærer og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet ”Metal og muligheder”, hvor dine elever bliver meget klogere på metallers egenskaber. De bliver i stand til at identificere forskellige metaller fra hinanden, og de lærer at vurdere, hvilket metal der skal anvendes i forhold til et givet produkt. De laver øvelser med fx elektrisk ledeevne, legering og massefylde af metaller, og så prøver de kræfter med at lave deres egen model af et produkt, der indeholder metal.

I forløbet besøger klassen en virksomhed i metalindustrien, der blandt andet kan vise, hvordan de arbejder med forskellige bearbejdningsmetoder, så metallet får den rigtige form.

Hvis du gerne vil besøge Logitrans A/S med din klasse, kan du kontakte virksomheden ved at udfylde kontaktformularen nederst på siden!

Aktiviteter

Før virksomhedsbesøget

Inden besøget arbejder eleverne med blandt andet med metallers elektriske varmeledningsevne og varmeledeevne, metalglans, metallers vægt, rumfang og massefylde. De laver forsøg med elektrisk ledeevne og bliver klogere på, hvordan metaller bearbejdes gennem forskellige metalbearbejdningsmetoder.

Under virksomhedsbesøget

Klassen besøger en virksomhed, der anvender metal i forbindelse med deres produktion af forskellige produkter. Eleverne ser blandt andet hvordan metallerne bearbejdes og lærer hvordan man svejser. 

Efter virksomhedsbesøget

Hjemme på skolen skal eleverne arbejde med afsluttende elevopgaver i klassen, som relaterer sig til besøget. 

Formål

Forløbet har til formål, at vise unge hvordan det de lærer i skolen, kan bruges i virkeligheden, samt hvordan det er at arbejde i metalindustrien.

Find mange flere forløb og virksomheder på på aabenvirksomhed.dk - klik her!

Praktisk information

Sted
Logitrans A/S
Hillerupvej 35
6760 Ribe
Forløbstype
Virksomhedssamarbejde
Målgruppe
5. klasse
6. klasse
7. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Arbejdskendskab
Fysik/kemi
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
10 lektioner
Skjul detaljer

Forløb: Ca. 8 lektioner + virksomhedsbesøg på 1,5 time

Varigheden afhænger af, hvor mange lektioner I bruger på undervisningsmaterialet forud for besøget.

 

Emneområde
Erhvervsuddannelse
Innovation og entreprenørskab
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Uddannelse og job
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg

Undervisningsmateriale

  • Komplet lærervejledning
  • Undervisningsmateriale, elevark med opgaver og aktiviteter
  • Gode råd til virksomhedsbesøget 

Alt materiale er gratis!

Tilmelding

Gratis

Husk endelig at fortælle virksomheden, hvad eleverne har eller har tænkt sig at arbejdet med forud for besøget. På den måde gør du det nemt for virksomheden at tale relevant ind i det, I har arbejdet med hjemme i klassen.

 

Har du brug for hjælp?

Hvis du har udfordringer med at få kontakt til virksomheden, så tøv ikke med at tage fat i teamet i Åben Virksomhed – vi hjælper dig gerne videre. 😊

✉ Mail: kontakt@aabenvirksomhed.dk
📞 Mobil: 29 20 05 68