Grundskole
Gratis

Lov, orden og pølsestumper

Billede af Skattejagt på Det Gamle Rådhus

Beskrivelse

Kom på opdagelse med Rådhusrotten Otto.

I dette forløb for indskolingen tager vi eleverne med på en historisk skattejagt på Det Gamle Rådhus i Ribe. Sammen med den gamle og lidt glemsomme rådhusrotte Otto udforsker børnene rådhusets mange rum og hjælper Otto med at finde det hemmelige ord, som han har glemt.

Forløbet rummer både en kreativ del og en historisk del. Klassen deles i to grupper: Én gruppe tager på skattejagt rundt i rådhuset sammen med en MYRTHUE-formidler og Otto som fortæller, mens den anden arbejder i formidlingsrummet med at designe deres egne våbenskjolde og undersøge symbolernes betydning.

På den guidede skattejagt indsamler eleverne bogstaver, løser små opgaver og undersøger rådhusets historiske funktioner. De kommer bl.a. gennem retssalen, gældsfængslet, borgersalen, kælderen, byrådssalen og loftet og får en sanselig oplevelse af, hvordan regler, lov og orden fungerede i gamle dage.

Når grupperne er færdige, bytter de aktiviteter, så alle elever både oplever rådhusets historiske rum og får lov til at arbejde kreativt.
Dagen rundes af med en fælles leg om regler, love og retfærdighed, hvor eleverne taler om, hvordan regler fungerede i gamle dage – og hvordan de fungerer for dem i dag.

Forberedelse

Se filmklippet, hvor vægter Sven fortæller om vægtere

Øve vægtervers nr. 10

Tale om, hvad et våbenskjold er, og hvordan symboler kan fortælle noget om mennesker, steder eller værdier.
Arbejde med symboler og deres betydning (fx løve, hjerte, stjerne, tårn, træ).
Drøfte, hvad regler er, og hvorfor vi har dem – både i dag og i gamle dage.

Formål

Historie
Efter 4. klassetrin

Kronologi og sammenhænge: Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
Kildearbejde: Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden.
Historiebrug: Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.

Dansk
Efter 2. klassetrin

Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer.
Fortolkning: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.

Billedkunst
Efter 3. klassetrin

Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder.
Billedanalyse: Eleven kan samtale om egne og andres billeder.
Billedkommunikation: Eleven kan kommunikere med billeder.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
V Støckens Plads 1
6760 Ribe
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
Fag
Billedkunst
Dansk
Historie
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Børnehaveklasse = max. 26 elever.

Varighed
2 timer
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg

Vægtersang vers 10

Vægtersven fortæller om at være vægter

Vægtersven synger

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring.

Tlf.: 76168100