Grundskole
Gratis

Lav din egen fortælling

Fortælleterninger og hat med billedkort

Beskrivelse

Biblioteket er fyldt med fortællinger, både om helte, hekse og helt almindelige mennesker. På biblioteket samles alle disse fortællinger, hvor der er plads til både at lege, lære og ikke mindst læse.

I forløbet arbejder vi med fortællinger. Eleverne får en forståelse for, hvad en fortælling er, og hvordan en fortælling er bygget op, ved at de selv skal arbejde med fortællinger og sammen med hinanden og bibliotekaren skal finde på en historie. Dette sker ved brug af fortælleterninger og billedkort.

Hvis I ønsker det, kan vi slutte med at læse en historie op ved Fortælletræet. Eleverne kan samtidig farvelægge en tegning af Fortælletræet. Efter forløbet kan eleverne med fordel bruge tid i udlånet. Vi hjælper dem gerne med at finde spændende bøger.

Aktiviteter

Børnene deles op i to hold. Det ene hold arbejder med fortælleterninger, og det andet med billedkort. Halvvejs igennem forløbet bytter holdene. En elev slår med en terning eller trækker et billedkort og begynder på en fortælling baseret på ikonet. Herefter er det den næste elevs tur til at fortælle videre på historien, og sådan fortsætter det, til alle elever har bidraget. Til sidst har eleverne sammen med bibliotekaren - og meget gerne også læreren - skabt en skør, morsom og måske lidt vild fortælling!

Formål

Forløbet åbner for elevernes fantasi, pirker deres fortælleglæde og styrker fællesskabet mellem eleverne, idet alle elever bidrager til en fælles fortælling.

Praktisk information

Sted
Nørregade 19
6700 Esbjerg
Skjul detaljer

Nørregade 19

6700 Esbjerg

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
Fag
Dansk
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Er der mange elever i en klasse, kan de deles i fire hold i stedet for to. Dette kræver deltagelse af to lærere.

Varighed
45 minutter
Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Litteratur, medier og sprog
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

Forløbet skal bookes senest 8 dage før afholdelse.

Kontakt biblioteket og oplys:

- Skole og afdeling

- Årgang og antal elever

- Kontaktperson, telefonnr. og træffetidspunkt

- Hvilket bibliotek I ønsker at besøge

Tlf.: 76162000