Grundskole
Gratis
Foto af blomster med krible krable dyr

Beskrivelse

I dette forløb skal vi udforske de spændende smådyr, vi finder omkring Midtgård.

I vores grejkasser har vi udstyr til at indfange og undersøge smådyr. Vi kigger, rører og undrer os over de mange fascinerende skabninger, der findes i naturen. Efter aftale kan vi undersøge dyrelivet under vandoverfladen, under barken på rådne træer, i græsset eller et helt fjerde sted.

Eleverne bruger forskellige redskaber som f.eks. kese, lup og bestemmelsesdug. Derudover får de mulighed for at udfolde sig kreativt, da der vil være forskellige poster, hvor vi lærer om smådyr på forskellige måder.

Vi taler om de smådyr, vi indfanger, kigger på deres kendetegn og stiller de gode spørgsmål undervejs, som f.eks.:

  • Hvad spiser de?
  • Hvor lever de?
  • Hvordan bevæger de sig?

Måske er vi heldige at finde en rigtig kokasse, som vi kan undersøge liv i.

Aktiviteter

I kan lade jer inspirere af Krible Krable-materialerne her.

Forberedelse

Snak med eleverne om forskellige dyregrupper herunder insekter. 

Husk praktisk tøj og gummistøvler. Der er også mulighed for at nyde madpakken i de grønne omgivelser.
Medbring gerne et kamera.

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Efter børnehaveklasse:

Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen. 

Natur /teknologi

Efter 2. klasse

Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.

Perspektivering: Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
Ravnsbjergvej 6
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
01.04.2025 - 30.09.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Børnehaveklasse = max. 26 elever.

Varighed
2.5 timer
Emneområde
Natur, friluftsliv og udeskole
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

Vi er udendørs, så husk påklædning efter årstiden.

Der er grus på gårdspladsen, så det kan være svært for nogle kørestolsbrugere at komme rundt.

Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.



 

Tlf.: 7616 8100