Grundskole
Billede

Beskrivelse

Vi arbejder med Julemadkundskab en hel dag, hvor vi sætter maden og madkulturen i et historisk perspektiv. Vi anvender lokale produkter, forholder os til bæredygtighed, klima, energi, sundhed og ikke mindst smagen. 

Menuen kunne eksempelvis bestå af julemedister, bage leverpostej, snøre og koge rullepølse, sylte rødbeder, koge sønderjysk grønlangkål, tilberede kålretter, kærne smør, kværne korn til boller, koge klejner og bage pebernødder. Vi tilbereder denne dejlige julemad til et fælles arrangement med forældre og søskende, som starter kl. 17.00 og slutter ca. kl. 20.00.

Vi forventer, at eleverne og to voksne deltager hele dagen fra kl. 9-20.

 

Forberedelse

Myrthuegård sender et tilmeldingsbrev til læreren og et til eleven, så forældre og søskende kan tilmelde sig arrangementet.

 

Efterbehandling

Lav mad med udgangspunkt i danske traditioner knyttet til lokale råvarer. Specielt rodfrugter og fisk kan være et fint afsæt.

Gå på opdagelse i ”gamle” kogebøger og definer opskrifter ud fra fødevarebevidsthed, bæredygtighed og miljø.

Fremstil en høkasse og placer den i madkundskabslokalet.

 

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Madkundskab

Fødevarebevidsthed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed.

Bæredygtighed og miljø: Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen.

Måltid og madkultur: Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

 

Praktisk information

Sted
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Madkundskab
Pris
45 kr. pr. elev/barn/person
Inklusiv moms
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

For alle som deltager i dagen. Både elever og de tilmeldte om aftenen.

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune

 

Nærmere datoer for juleforløbet følger inden 1/3, hvor MYRTHUE åbner for bookinger i næste skoleår.

 

Varighed
Skjul detaljer

Hele dagen

Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Kulturhistorie og tro
Krop, sundhed og seksualundervisning
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

45 kr. pr. elev/barn/person
Inklusiv moms

For alle som deltager i dagen. Både elever og de tilmeldte om aftenen.

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune

 

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring med oplysning om ønsket dato, antal elever og navn/mail til kontakt læreren.

 

Tlf.: 7616 8100