Grundskole
Gratis
Billede af nisser i halmen

Beskrivelse

Nisse Funder ligger på høloftet og snorker. Hele natten har han haft travlt med at drille på gården.

Vi starter med at sidde på halmballer og spise byggrød med kanelsukker. Eleverne bliver præsenteret for de 4 forskellige kornsorter, der indgår i både hverdagsmad og dyrefoder. Vi taler om julemad – hvor den kommer fra, om juletraditioner og hvilke husdyr, der ofte indgår i de traditionelle juleretter.

Sammen går vi rundt og fodrer fårene, gederne, grisen, hønsene, ænderne og gæssene. Undervejs møder vi Nisse Funders drillerier og finder små julehistorier om dyrene.

Efter fodringen byder vi velkommen i den lune julestue, hvor vi præsenterer forskellige værksteder. Vi aftaler på forhånd, hvilke værksteder din klasse skal arbejde med. Mulighederne inkluderer pebernøddebagning, tællelys, uldarbejde og fuglemad.

Forberedelse

Tal gerne med børnene om de dyr, vi skal møde på gården. Har børnene også nisser derhjemme, eller ved de, hvor nisserne gemmer sig henne? 

Husk praktisk tøj.


 

 

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Efter børnehaveklasse

Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen.

Natur teknologi

Efter 2. klasse

Perspektivering: Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

Dansk

Efter 2. klasse

Fortolkning: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.

Billedkunst

Efter 3. klasse

Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

 

Praktisk information

Sted
Ravnsbjergvej 6
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Billedkunst
Dansk
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
17.11.2025 - 19.12.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Børnehaveklasse = max. 26 elever.

Tilbuddet foregår på udvalgte dage i uge 47-51


 

Varighed
2.5 timer
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Natur, friluftsliv og udeskole
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

 

Tlf.: 76168100