Grundskole
Gratis

Informationssøgning til opgaver

Fortælletræet på Hovedbiblioteket i Esbjerg

Beskrivelse

Hvordan skriver man en god opgave?

Det er ikke let at svare på, men et godt udgangspunkt for en god opgave er arbejdet inden. Gennem oplæg og praktiske øvelser får eleverne indsigt i, hvor og hvordan de søger informationer – primært via internettet og bibliotekets hjemmeside.

Derudover styrker de deres kildekritiske tilgang til informationer. 

Efter forløbet er der afsat tid til udlån, hvor eleverne kan få hjælp til at låne bøger.

Aktiviteter

Bibliotekaren præsenterer eleverne for forskellige søgemetoder og relevante databaser samt giver en introduktion til vigtigheden af kildekritik.

Forløbet tilpasses det enkelte klassetrin, så det svarer til elevernes niveau. De yngre klasser får en lettere introduktion til litteratursøgning, mens de ældre klasser kan arbejde mere grundigt med deres faglighed inden for informationssøgning og kildearbejde.

Forberedelse

For at eleverne får det største udbytte af forløbet, er det en fordel, hvis I på forhånd har nogle konkrete opgaver eller emner, som I arbejder med, f.eks. et projektforløb eller en forestående eksamen.

Eleverne skal være oprettet som lånere inden besøget. 

Elever, der ikke er oprettet som lånere på biblioteket, skal oprettes hjemmefra af deres forældre eller værge. Det gøres på bibliotekets hjemmeside ved brug af MitID.

Eleverne skal huske at medbringe sundhedskort.

Efterbehandling

De redskaber og øvelser, som bliver gennemgået på dagen, kan være udgangspunkt for det videre arbejde med søgeteknik og kildekritik.

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til bibliotekets mange muligheder, særligt de digitale platforme, og at de får konkrete redskaber til at søge informationer til deres opgave.

Praktisk information

Sted
Nørregade 19
6700 Esbjerg
Skjul detaljer

Nørregade 19

6700 Esbjerg

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Dansk
Historie
Samfundsfag
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Varighed
60 minutter
Emneområde
Litteratur, medier og sprog
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

Forløbet skal bookes senest 8 dage før afholdelse.

Kontakt biblioteket og oplys:

- Skole og afdeling

- Årgang og antal elever

- Kontaktperson, telefonnr. og træffetidspunkt

- Hvilket bibliotek I ønsker at besøge

Tlf.: 76162000