Genanvendelse af presenninger fra vindmøller
Beskrivelse
Giv dine elever muligheden for at tage på en spændende rejse ind i vindmøllernes verden og hjælp Siemens Gamesa med at løse en vigtig opgave ♻️⚙️
Casedetaljer
- Case: Genanvendelse af presenninger til beskyttelse af vindmøllekomponenter
- Virksomhed: Siemens Gamesa
- Facilitator: Verdensmålshuset Genin
- Målgruppe: 5.– 10. klasse (vi tilpasser niveauet)
- Sted: Forløbet kan foregå hos os, på skolen eller som en kombination.
Om casen
Vindmølleindustrien arbejder for at gøre verden grønnere – men selv grønne løsninger skaber affald.
Siemens Gamesa er førende inden for grøn energi og producerer vindmøller over hele verden. De bruger store, robuste presenninger til at beskytte de enorme vindmølledele mod vind og vejr under transport og opbevaring. Men i dag har presenningerne en lineær livscyklus: Efter brug ender de ofte som affald, selvom materialet faktisk rummer masser af nye muligheder.
Og det er her, dine elever kommer ind i billedet.
Som cirkulære innovatører skal eleverne hjælpe med at ændre processen fra en "smid-væk-kultur" til en løsning, hvor ressourcerne bruges igen. Hvordan skaber man noget værdifuldt af noget, man før så som affald?
Unikke oplevelser med VR-briller 🥽⚡
- Virtuel Rundvisning: Vi flyver en tur over Esbjerg Havn og kommer helt tæt på de gigantiske vindmøller, kraner og skibe. Eleverne får fornemmelsen af havnens enorme størrelse og logistikken bag den grønne omstilling. Vi kommer også helt tæt på Siemens Gamesas faciliteter og ser de enorme komponenter, der skal beskyttes, med egne øjne.
Opgaven
Eleverne arbejder som cirkulære innovatører, der får til opgave at forvandle affald til værdi. Lige nu ender de store presenninger ofte som skrald efter brug, men det skal dine elever lave om på!
Med udgangspunkt i Verdensmål 12 og principperne for cirkulær økonomi skal eleverne:
Forstå problemet: Undersøge hvorfor vi i dag har en "brug-og-smid-væk-kultur" (lineær økonomi), og hvorfor det er et problem.
Opfinde løsningen: Her er der frit spil! Skal de brugte presenninger forvandles til nye produkter (upcycling)? Eller kan I designe en helt anden løsning eller et nyt system, så vi undgår, at presenningerne overhovedet ender som affald?
Sådan fungerer dagen
Eleverne arbejder ud fra Genins case-model (Udfordring → Idéudvikling → Pitch)
Intro & viden: Præsentation af Siemens Gamesa og problemstillingen
Arbejde: Grupperne arbejder med innovationsværktøjer for at udvikle deres egne løsninger på genanvendelse.
Pitch: Grupperne præsenterer deres idéer
Praktisk info
- Pris: Forløbet er gratis.
- Medbring: Computer og madpakker.
- Kontakt: Kontakt os for at høre mere eller for at booke casen.
Giv dine elever en kreativ, virkelighedsnær og bæredygtig læringsoplevelse – og lad dem være med til at gentænke fremtidens ressourcer! ♻️💡🌍
Formål
- Tilegnelse af konkrete ideudviklingsværktøjer
- Arbejde med forandringskompetence
- Kendskab til virksomhed/branche
Praktisk information
Se flere detaljer
Dokvej 3E, 6700 Esbjerg
Indgang på bagsiden af huset
Eller på skolen hos jer.
Se flere detaljer
En klasse eller mindre hold.
Evt. to klasser - kontakt os for info
Se flere detaljer
Det kan være noget man laver i løbet af 1 dag, i løbet af projektdage/uger eller noget man laver i et specifikt fag nogle timer i ugen.
Er der tale om en enkelt dag, er vi til rådighed hele dagen.
Er der tale om længerevarende forløb, står vi for introduktion og oplæg og kommer også gerne til det afsluttende pitch. Vi står også meget gerne til rådighed for spørgsmål undervejs i forløbet.



