Faghusfiskeri
Beskrivelse
Faghus er en gammel metode til fiskeri i Vadehavet med store, trekantede net. Det blev brugt af den fattige del af befolkningen, da de uden de store omkostninger kunne fremstille net til fiskeri. Tidligere kunne de på kort tid få en del fisk med hjem til aftensmaden.
Iført waders og med nettene går vi de knap 1,5 km til stranden. Efter en sikkerhedsinstruktion går vi nogle hundrede meter ud i vandet, og eleverne stiller sig to og to med nettene på vadebunden og venter på fangst.
Mens tidevandets tryk kan mærkes på kroppen og vi fisker, befinder vi os i elementet – og vi er nærmest ét med fuglene herude. Måske en flok slår sig ned mellem os og fastlandet, en fascinerende oplevelse.
Når fisk og andre dyr kommer ind med tidevandet, havner de forhåbentlig også i nettene.
Tilbage på stranden undersøger vi fangsten.
Af sikkerhedshensyn skal læreren/en voksen gå med formidleren ud i vandet iført waders.
Forberedelse
Efterbehandling
I kan indrette to akvarier og lave opgaven om kamuflagefisk, som findes på Mit Vadehav. Det kræver, at I har mulighed for at tage på vaden og fange et par små fladfisk.
Hvis I har indrettet akvarierne på forhånd, kan I tage et par fladfisk med hjem, hvis vi fanger nogle herude.
Formål
I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:
Natur/teknologi
Efter 6. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse.
Biologi
Efter 9. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.
MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.
Praktisk information
Se flere detaljer
MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.
Fra 1. maj til efterårsferien.
Tilmelding
MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.
Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.