Grundskole
Gratis

Få øje på kiselalgerne som juniorforskere

Billede

Beskrivelse

Kiselalger er de vigtigste organismer i Vadehavets fødenet grundet deres enorme talrigdom. De danner således fødegrundlag for milliarder af muslinger og snegle, som igen spises af millioner af fisk og fugle. 

På dagen vil eleverne undersøge disse mikroorganismer som juniorforskere i laboratoriet på Myrthuegård. Eleverne indsamler alger i Vadehavet, dernæst fremstiller de hver især deres eget præparat ved hjælp af øvelsesvejledningen fra Mit Vadehav. Ved at fjerne det organiske materiale i organismerne, står kiselalgernes gennemsigtige cellevægge af siliciumdioxid klart tilbage, så det er lettere at se deres fantastiske former og farver i mikroskop.

Bonusinfo: Kiselalger indeholder klorofyl, der bruges i omdannelsen af solens lys til energi, og det skønnes, de er ansvarlige for mellem 20 - 40 % af den samlede iltproduktion i verden! Derfor er de ekstremt vigtige at kende til, også når vi taler klima og økosystemer.

Forberedelse

Inden besøget kan I lære mere om kiselalger via opgaven, med dertilhørende film og faktaarkpå Mit Vadehav. I kan læse mere her. Dette link kan også bruges til efterbehandlingen. Filmen fra Mit Vadehav findes også herunder. 

Efterbehandling

Den kreative proces, der refereres til i opgaven på Mit Vadehav, danner fint udgangspunkt for et videre tværfagligt arbejde på klassen. I kan bruge det flotte bestemmelsesark om kiselalger på Mit Vadehav.

 

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Biologi 

Efter 9. klasse

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.

Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Fag
Biologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
01.05.2025 - 31.10.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Varighed
5 timer
Emneområde
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

Tlf.: 76 16 81 00