Grundskole
Gratis

Beskrivelse

Gør dine elever til fremtidens energistrateger i ” Energimissionen – Broen til en fossilfri fremtid”

Casedetaljer

  • Case: Energimissionen – Broen til en fossilfri fremtid
  • Virksomhed: Semco Maritime
  • Facilitator: Verdensmålshuset Genin
  • Målgruppe: 7. – 10. klasse (Vi tilpasser niveauet og fagligheden til jeres årgang)
  • Sted: Forløbet kan foregå hos os, på skolen eller som en kombination.

Om casen

Esbjerg er Danmarks energihovedstad, og Semco Maritime sikrer driften af de anlæg, der holder gang i samfundet – fra olie- og gasplatforme til transformerstationer for havvind. 

Men vi står midt i en historisk omstilling. Hvordan sikrer vi, at teknikken aldrig svigter, så vi undgår blackouts og prischok i en uforudsigelig verden? Og hvordan transformerer vi et helt samfund til at blive klimaneutralt i 2050 uden at miste forsyningssikkerheden undervejs? Hvordan bygger vi broen til en fossilfri fremtid?

Opgaven

I denne case får eleverne en introduktion til energiens verden og den grønne omstilling. Efter egen baggrundsresearch træder eleverne ind i rollerne som fremtidens energistrateger hvor de skal designe broen mod et fossilfrit Esbjerg 2050 ved at dykke ned i energiens svære dilemmaer. De skal afveje forskellige energikilder og forhandle, argumentere og forsvare deres strategiske valg ud fra forskellige samfundsvinkler.

Med udgangspunkt i Verdensmål 7 (Bæredygtig energi) skal eleverne:

Navigere i dilemmaer: Mærke det svære valg mellem grøn omstilling og forsyningssikkerhed (hvad gør vi f.eks., når vinden ikke blæser?).

Se sagen fra flere sider: Indtage forskellige roller og forhandle sig frem til et fælles kompromis, der både er grønt og sikkert– fra den bekymrede borger, til klimaaktivisten, til borgmesteren og til den visionære direktør i branchen.

Formidle og argumentere: Styrke deres kommunikation og kritiske tænkning for at lande et fælles, holdbart kompromis. Som afslutning på arbejdet fremstiller eleverne en ”pitch-planche" der fungerer som en kampagne eller pressemeddelelse fra "Esbjergs Energiråd", hvor de præsenterer deres fængende overskrift for fremtidens Esbjerg og de forskellige rollers fælles vision.

 

Formål

  • Tilegnelse af konkrete ideudviklingsværktøjer
  • Arbejde med forandringskompetence
  • Kendskab til virksomhed/branche

Praktisk information

Sted
Genin - Verdensmålshuset
Dokvej 3E
6700 Esbjerg
Skjul detaljer

Dokvej 3E, 6700 Esbjerg

Indgang på bagsiden af huset

Eller på skolen hos jer.

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb på skolen
Virksomhedssamarbejde
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Billedkunst
Biologi
Dansk
Drama
Engelsk
Filmkundskab
Fysik/kemi
Geografi
Håndværk og design
Historie
Medier
Natur/teknologi
Samfundsfag
Pris
Gratis
Antal
30
Periode
Hele året
Skjul detaljer

En klasse eller mindre hold. 

Evt. to klasser - kontakt os for info

Varighed
1 dag
Skjul detaljer

Det kan være noget man laver i løbet af 1 dag, i løbet af projektdage/uger eller noget man laver i et specifikt fag nogle timer i ugen.

Er der tale om en enkelt dag, er vi til rådighed hele dagen.
Er der tale om længerevarende forløb, står vi for introduktion og oplæg og kommer også gerne til det afsluttende pitch. Vi står også meget gerne til rådighed for spørgsmål undervejs i forløbet.

Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Innovation og entreprenørskab
Naturvidenskab
Andet
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Ikke-handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

Kontakt Lene med forespørgsel

Mail: lene@genin.dk

Mobil: 61150163