Gratis

Booktalk

Beskrivelse

Vil du sætte gang i læsningen og øge læselysten for dine elever på mellemtrinnet og i udskolingen?

Så prøv en booktalk! 

En bibliotekar fortæller på engagerende vis om en række bøger. Bagefter går eleverne rundt blandt emneborde og finder bøger, som de gerne vil låne. Emnebordene kan tilpasses emner, I ønsker, eller være en god blanding, som er sammensat af bibliotekaren.

Aktiviteter

De første 15 minutter præsenterer bibliotekaren 3-6 bøger for børnene. Herefter bliver børnene sluppet løs blandt emnebordene og kan stille spørgsmål samt låne de bøger, de gerne vil have med hjem. Emnebordene kan indeholde alt fra faglitteratur, fantasy og sjove bøger til romance, krimi og alt derimellem.

Forberedelse

Eleverne skal være oprettet som lånere inden besøget. 

Elever, der ikke er oprettet som lånere på biblioteket, skal oprettes hjemmefra af deres forældre eller værge. Det gøres på bibliotekets hjemmeside ved brug af MitID.

Eleverne skal huske at medbringe sundhedskort.

Mål

Målet med forløbet er at give eleverne inspiration til nye læseoplevelser.

Bibliotekaren, der holder oplægget, har en bred viden om bøger til målgruppen og vil gennem sin engagerede præsentation af bøgerne åbne elevernes øjne for nye, spændende bøger.

Sted
Esbjerg Kommunes Biblioteker
Nørregade 19
6700 Esbjerg

Kan foregå på Hovedbiblioteket, et lokalbibliotek eller på jeres skole (efter nærmere aftale).

Tilmelding

Forløbet skal bookes senest 14 dage før afholdelse. På den måde kan bibliotekaren finde lige præcis de bøger, der er gode til jer.

Kontakt biblioteket og oplys:

- Skole og afdeling

- Årgang og antal elever

- Kontaktperson, telefonnr. og træffetidspunkt

- Hvilket bibliotek I ønsker at besøge

- Om I ønsker bøger inden for et bestemt emne, eller om bibliotekaren frit kan sammensætte bøgerne

Tilmelding
Tlf.nr. 76162000