Grundskole
Gratis

Blomster, bestøvning og biodiversitet

Barn tegner

Beskrivelse

Vi skal arbejde med den forunderlige tilpasning, der er mellem blomster og insekter.

Vi går på opdagelse efter de mest almindelige blomster, som er afhængige af insekter som bestøver. Eleverne lærer om, hvordan blomsterne er opbygget, og hvad forskellen er på nektar og pollen. Med brug af lup og tegning kommer vi tæt på blomsten. 

Vi skal observere og registrere forskellige grupper af insekter som sommerfugle, svirrefluer og bier, hvoraf nogle er tilpasset helt bestemte blomster. 

Under forløbet arbejder vi med forskellighed og ligheder i naturen og en begyndende forståelse for vigtigheden af biodiversitet i naturen og i køkkenhaven. Sammen kommer vi med bud på, hvordan vi kan beskytte og etablere levesteder til hjemmehørende nektarplanter og bestøver.

Forberedelse

Syng og lær sangen: Sur, sur, sur lille bi omkring

Gå på opdagelse efter blomster på legepladsen og i jeres nærområde. Hav fokus på blomsternes farver, og om I kan se bestøvende insekter i blomsterne. Brug flora-opslagsbøger. Prøv at genkende blomsterne eller lignende blomster ud fra farver og form.

Måske har I nogle af de planter, der er beskrivelser af i hæftet Ukrudt.

Efterbehandling

Arbejd med at skabe levesteder for hjemmehørende nektarplanter og dermed insekter på skolens arealer.

Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Natur/teknologi

Efter børnehaveklasse:

Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen. 

Efter 2. klasse 

Undersøgelse: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål. 

Perspektivering: Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

Efter 4. klasse

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.

Perspektivering: Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Praktisk information

Sted
Myrtuevej 39
6710 Esbjerg V
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
01.05.2025 - 01.10.2025
Skjul detaljer

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Børnehaveklasse = max. 26 elever.

Varighed
2.5 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG
SDG

Tilmelding

Gratis

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring.

Tlf.: 76168100