Biblioteksbesøg
Beskrivelse
På et Biblioteksbesøg kan eleverne opleve biblioteket på en ny måde.
I kan fx høre mere om vores unikke Storm P.-malerier, komme på stjerneløb, få en mere filosofisk samtale om biblioteket eller lave forskellige lege med bøger. I kan også få en mere traditionel rundvisning.
Vi sammensætter jeres biblioteksbesøg, så vidt det er muligt ud fra jeres ønsker.
Dette besøg kan bookes flere gange med forskelligt indhold til den samme klasse.
Forberedelse
Eleverne skal være oprettet som lånere inden besøget.
Elever, der ikke er oprettet som lånere på biblioteket, skal oprettes hjemmefra af deres forældre eller værge. Det gøres på bibliotekets hjemmeside ved brug af MitID.
Eleverne skal huske at medbringe sundhedskort.
Formål
Forløbet giver både eleverne en viden om biblioteket som institution i samfundet og en viden, så de kan være selvstændige biblioteksbrugere.
Praktisk information
Se flere detaljer
Nørregade 19
6700 Esbjerg
Se flere detaljer
Indtil sommerferien er det kun muligt at booke en traditionel rundvisning på biblioteket. Vi er ved at lave de sidste opdateringer på Biblioteksbesøget, som altså først er klar efter sommerferien.
Se flere detaljer
Tiden kan variere, alt efter hvordan vi sammensætter Biblioteksbesøget sammen med jer.
Tilmelding
Forløbet skal bookes senest 8 dage før afholdelse.
Kontakt biblioteket og oplys:
- Skole og afdeling
- Årgang og antal elever
- Kontaktperson, telefonnr. og træffetidspunkt
- Hvilket bibliotek I ønsker at besøge.