Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

Ernæringsassistent - Sirius/Landlyst/Bytoften

Billede

Beskrivelse

Vil du være med til at lave mad til ældre? 🍳

Om køkkenet

Vi laver mad til næsten 200 beboere fordelt på tre steder: Sirius Seniorbo, Landlyst og Bytoften. I vores køkkener kombinerer vi færdige komponenter fra Madservice med vores egen hjemmelavede mad. Vi fokuserer på god traditionel mad med et moderne twist, og bruger altid årstidens råvarer.

Som praktikant får du lov til at:

  • Tilberede forskellige måltider
  • Arbejde i et moderne køkken
  • Lære om mad til ældre
  • Se hvordan et storkøkken fungerer
  • Hjælpe med daglige opgaver
  • Være med i et professionelt team

I praktikken hos os får du indsigt i arbejdet i et moderne institutionskøkken. Du ser hvordan vi laver mad til mange mennesker, hvordan vi samarbejder med andre køkkener, og hvordan vi sikrer at alle beboere får god og nærende mad. Du lærer også om hygiejne og vigtigheden af godt teamwork.

Vil du være med til at give ældre en god madoplevelse? 👨‍🍳

PS: Er du interesseret i faget, kan vi snakke om muligheden for en elevplads som ernæringsassistent.

Vi uddanner ernæringsassistenter og vi går gerne i dialog omkring en elevplads, hvis du som praktikant viser interesse for uddannelsen. Vi gør meget ud af at vores elever får en god uddannelse, så de bliver attraktive medarbejdere, både for vores egne køkkener i Esbjerg Kommune og andre arbejdspladser. Vi har ansat praktikvejledere der under uddannelsen hjælper dig med at nå dine uddannelsesmål.

Forventninger

Vores forventninger til dig:

  • Du har interesse for at lave mad
  • Du møder op med et godt humør og har lyst til at deltage i dagens opgaver
  • Du stiller spørgsmål hvis der er noget der undrer dig

Du kan forvente at:

  • Opleve et godt arbejdsmiljø med fagligt stolte medarbejdere
  • Skulle være sammen med en af vores dygtige medarbejdere, der er vant til at have med elever og praktikanter at gøre.
  • Du får mulighed for at ”snuse” til de forskellige arbejdsopgaver i køkkenet
  • Du skal være med til at lave og forberede mad til beboere
  • Du skal være med til at gøre rent og vaske op efter madlavningen

Praktisk information

Sted
Sirius Seniorbo
Krebsestien 10
6715 Esbjerg N
Skjul detaljer

Vi har et køkken tre forskellige steder:

  • Sirius Seniorbo, Krebsestien 10, 6715 Esbjerg N
  • Landlyst, Landlystvej 2, 6715 Esbjerg N
  • Bytoften, Krebsestien 10, 6710 Esbjerg V
Interesseområder
Mad
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Industri og fremstilling
Kultur, restauration og turisme
Sundhed, pleje og omsorg
Uddannelsesvej

Ernæringsassistent

En ernæringsassistent laver sund mad i institutions- eller produktionskøkkener. På uddannelsen lærer du at planlægge og tilberede mad til mange mennesker.

Du lærer at lave sund og ernæringsrigtig mad. Du får viden om råvarer, fødevarer og tilberedningsmetoder. Du får erfaring med at sammensætte menuer og tilrettelægge hele processen i køkkenet. Ernæringsassistenter kan arbejde i institutions- og produktionskøkkener, fx i kantiner, på hospitaler og plejehjem, eller i daginstitutioner, restauranter og cafeer.

Lær mere her:

Periode

Hele året

Varighed

3-5 dage

Ansøgning

Ring til Jette Juul på 27 74 10 22, inden du møder op med en praktikseddel.