Gratis

Plastforløb og besøg - Den Skøre Knogle

Beskrivelse

Tekcasen er udviklet af Naturvidenskabernes Hus og kan bruges som en del af et praksisfagligt forløb i forbindelse med skole-virksomhedssamarbejde.

Den Skøre Knogle er et gratis undervisningsforløb med mulighed for at besøge en lokal virksomhed i Fremstillingsindustrien. Undervisningsmaterialet består af faglige opgaver, som forbereder eleverne til virksomhedsbesøget. Eleverne skal bl.a. lave en animation af et hofteled og forklare, hvordan leddet er opbygget og fungerer, designe en støbeform til et hofteimplantat og undersøge egenskaberne ved forskellige plasttyper.

Den Skøre Knogle er relevant og spændende for eleverne at arbejde med, da det kobler undervisningen til verden uden for skolen. Eleverne vil opleve, hvorfor det er relevant at lære om eksempelvis geometrisk tegning, kroppens bevægeapparat, led og ledbånd og plastiks egenskaber.

Vi opfordrer til, at I besøger en virksomhed, da det vil åbne elevernes øjne for job- og uddannelsesmuligheder i Fremstillingsindustrien. Her vil eleverne møde nogle af virksomhedens medarbejdere, som vil give inspiration til opgaveløsningen. Eleverne vil desuden opleve de forskellige arbejdsopgaver og møde rollemodeller, der kan fortælle om, hvorfor de netop har valgt et job i Fremstillingsindustrien.

Virksomhedsbesøget tager udgangspunkt i virksomhedens hverdag og synliggør paletten af jobmuligheder i Fremstillingsindustrien - samtidig med at det styrker elevernes faglighed gennem arbejdet med undervisningsmaterialet.

 

Aktiviteter

Find materialet her: undervisningsmateriale

1. Animation af et hofteled 

Eleverne skal lave en animationsfilm, der forklarer og viser, hvordan et led i kroppen er opbygget og fungerer.

2. Design en støbeform til implantat

Eleverne skal konstruere en 3D-tegning af de forskellige delelementer, som et hofteimplantat består af.

3. Plast i kroppen 

Eleverne skal undersøger plastens egenskaber og anvendelsesområder.

4. Undersøg virksomheden + virksomhedsbesøg

Hos MP Plast bliver eleverne præsenteret for forskellige plastmaterialer og får viden om bearbejdningen af disse.

Der vil også være en rundvisning.

Eleverne møder medarbejdere og hører om deres valg af uddannelse og job.

Varighed: ca. 1 time.

Forberedelse

I kan desuden arbejde med disse opgaver, før I besøger virksomheden:

  • Animation af et hofteled
  • Design en støbeform til implantat
  • Plast i kroppen
Efterbehandling

Efter I har besøgt virksomheden, kan I arbejde videre med opgaverne, hvis I ikke har lavet dem inden besøget. I kan for eksempel perspektivere det, I har set og lært, til andre områder.

Derudover er det vigtigt, at eleverne får hjælp til at reflektere over deres egne fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder.

Mål

At eleverne får inspiration udefra til løsningerne på deres opgaver gennem et samarbejde med en virksomhed

At eleverne får indsigt i uddannelser og jobs i branchen

At eleverne reflekterer over deres egen fremtid og valg af uddannelse og job

At inspirere unge til at vælge en uddannelse inden for IT, teknologi, naturvidenskab og håndværk til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.

Sted
MP Plast
Ørstedsvej 7 B
6760 Ribe

Kontaktperson ved ankomst: 

Mette Hjorth Hager Petermann

Hovednummer: 75 42 32 22

mp [at] mp-plast [dot] dk

Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet består af tre opgaver samt den obligatoriske opgave 'Undersøg virksomheden'. I kan arbejde med enkelte opgaver eller dem alle fire i et undervisningsforløb, der inkluderer et virksomhedsbesøg.

Undervisningsmateriale og lærervejledning ligger her:

https://nvhus.dk/tilbud-undervisere/den-skoere-knogle/

Tilmelding

Send datoforslag for virksomhedsbesøget i Ribe til:

Erhvervsplaymaker Julie Skals

julsk [at] esbjerg [dot] dk

20 33 13 95 - ring ved spørgsmål eller lign.