Gratis

Skræddersyede forløb (dagtilbud)

Børn i kornmark med naturvejleder

Beskrivelse

På Midtgård tilbyder naturvejlederne skræddersyede forløb ud fra jeres årsplan, tanker og idéer. Et skræddersyet forløb vil altid indeholde fortælling, førstehåndsoplevelser, bevægelse, teori og praktiske aktiviteter.

En tur med en naturvejleder tager mellem 2-5 timer, afhængig af indhold, alderstrin og jeres ønsker. 
Booker I et skræddersyet forløb, kræver det dialog med naturvejlederen forinden, så I sammen kan aftale form og indhold.

De skræddersyede tilbud på Midtgård afvikles med udgangspunkt i stedets potentiale som økologisk formidlingssted.

Forberedelse

Mød op i praktisk fodtøj og tøj efter vejrforholdene.

Efterbehandling

Børnene kan tegne, hvad de har oplevet, og I kan tage fotos af jeres oplevelser i løbet af dagene. Lad eventuelt børnene lave deres egen historiebog, hvortil børnene selv kan fotografere, hvad de oplever.

Flere forslag til efterbehandling kan drøftes ved nærmere aftale af indhold. 

Mål

I forløbet kan der arbejdes med følgende læreplanstemaer:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab

MYRTHUEs tilbud og steder benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

 

 

Sted
Midtgård - et økologisk formidlingssted, MYRTHUE
Ravnsbjergvej 6
6710 Esbjerg V
Tilmelding

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tlf.nr. 7616 8100