Gratis

Digerne ved Digehytten - på egen hånd

Børn eksperimenterer og bygger små diger

Beskrivelse

Ved Digehytten formidles stedets kultur, diger og Vadehav gennem leg og læring, og i dette forløb kan I få svar på hvorfor, af hvem og ikke mindst hvordan digerne blev bygget. Digehyttens placering betyder at I har nem adgang til og mulighed for at bevæge jer på digerne, ved digets fod og på bærmeveje denne dag. 

Har du nøglekursus til Digehytten, kan du booke og gennemføre forløbet på egen hånd. Hvis ikke, så book forløbet med en formidler.

Aktiviteter

I kan printe og medbringe materialet "Hvem byggede digerne?" og "Hvordan blev digerne bygget?" eller læse de to bøger om emnet, der står i Digehytten.

Læs gerne højt for børnene mens I sidder oppe på diget.

Forberedelse

I kan også eksperimentere med jeres egne diger: 

  • Lad børnene bygge diger i sandkassen på jeres legeplads
  • Lad dem hente vand i små spande fra en udendørs vandhane
  • Lad børnene hælde vandet over de konstruerede diger jævnt eller i ”storm”
  • Kan digerne mon holde? Forsøget kan gentages i det uendelige

Mål

I forløbet arbejdes med følgende læreplanstemaer:

  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science

Myrthues læringstilbud og læringsrum benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene kan udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Sted
Digehytten, MYRTHUE
Vester Bjergvej 4
6760 Ribe
Inspirationsmateriale

Hvem byggede digerne? En børnebog

Hvordan blev digerne bygget? En børnebog

Digerne ved Digehytten - til pædagoger

Tilmelding

Ring eller mail til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring

Tilmelding
Tlf.nr. 7616 8100