Skulptur – Arkitektur i Ribe

Skulptur – Arkitektur i Ribe

Beskrivelse

Vi tager på byvandring i Ribe og ser på forskellige typer af bygninger, byggepladser, tomter og forladte steder. På vejen kigger vi også på offentlige skulpturer, der er placeret i byrummet. Vi skal undersøge de skulpturelle kvaliteter i byens arkitektur og finde ud af hvad de kan og ikke kan. Hvem bygger i byen, og hvem bygges der til? Hvilken funktion har bygningerne? Mangler der noget? Kan man forestille sig en anden form for byggeri?

Vi skal lave vores egne forslag til offentlige installationer (skulpturelle eller arkitektoniske idéer) ved at bygge modeller og/eller lave skitser.

Byvandring hvor vi laver vores egen research med indsamling af skitser/lyd/billeder (4 lektioner)

Idéudvikling og produktion af egne udsagn (4 lektioner)

Efterbehandling

Vi opfordrer til at eleverne får mulighed for at fremvise og evaluere deres produkter efter forløbet

Mål

Med afsæt i billedkunstfagets Fælles Mål kommer vi omkring følgende:

- Eleverne lærer at observere og reflektere over det byrum de bevæger sig i til hverdag

- De præsenteres for billedkunstnere som arbejder med offentlig kunst og arkitektur

- De skal forholde aktivt til oplevelsen af det offentlige rum ved selv at komme med forslag til tilføjelser eller forbedringer i form af både 2- og 3-dimensionelle billeder

Vores workshops er alle baseret på en reflektion over de billeder vi kender, tilegnelse af viden om specifikke retninger indenfor billedkunst, og produktion af egne billeder indenfor forskellige medier.

Tilmelding

Ved spørgsmål omkring forløbet eller tilmelding, kontakt Kulturskolen

Tilmelding
Tlf.nr. 76166500